- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
287

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Hans Wilhelm, 1824-95, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han en for hans hele Udvikling betydningsfuld, fleraarig
Studierejse til Tyskland, Frankrig og England og nedsatte sig derefter i
1853 som Læge i Kjøbenhavn, hvor han efterhaanden fik en meget
betydelig Praxis. Hans distingverede Personlighed og Noblesse, hans
omfattende Dannelse og alsidige videnskabelige og kunstneriske
Interesser ikke mindre end hans opofrende Utrættelighed erhvervede
ham et varmt hengivent og varmt beundrende Klientel.

Imidlertid blev ved hans nævnte Forhold under den slesvigske
Krig hans Stilling ret pinlig i Kjøbenhavn; den stærke nationale
Strømning gjorde det vanskeligt at glemme eller tilgive det
passerede, hvor forklarligt det end efter de foreliggende
Omstændigheder kunde siges at være. Da hans Lærer og Velynder Fenger,
der i sin begavede Discipel saa et særlig lovende Docentæmne,
vilde have ham offentlig ansat, fremkom der kategoriske Protester
baade i den national-liberale Presse, fra hans Kolleger og paa et
sammenkaldt Studentermøde (1855). Han opnaaede da ingen
Ansættelse, men maatte nøjes med at virke privat som en overordentlig
skattet Manuduktør i medicinsk Sygdomslære. I Litteraturen
fremtraadte han samtidig med en interessant historisk Afhandling om
den medicinske Skole i Montpellier og med et større statistisk
Arbejde om Dødelighedsforholdene i Danmark, der sluttede sig til
Fengers forudgaaende betydelige Arbejder paa dette Omraade.

Efterhaanden arbejdede han sig nu i al Stilhed og avtodidaktisk
ind i den Specialitet, i hvilken han har gjort sit Navn berømt
Verden over, i Ørets Sygdomme, der den Gang endnu kun vare
lidet ænsede inden for Lægevidenskaben. I 1865 var han saa
vidt, at han kunde indrette sig en formelig Øreklinik, og i 1867
gjorde han den Opdagelse, som blev hans Livs store
lægevidenskabelige Triumf. Han fandt i Rummet bag Næsehulen en hidtil
væsentlig upaaagtet Sygdomsproces, en Udvikling af bløde,
kirtelagtige Svulstdannelser, og efter at han havde undersøgt disse
nøjagtig og konstateret dem som en hyppig Lidelse med
skæbnesvangre Følger først og fremmest for Patienternes Høreevne, men
tillige for deres Aandedræt, Stemme, Ansigtsudtryk og hele Liv,
gav han i 1868 den første Meddelelse derom i «Hospitalstidende»
og indførte den senere saa bekjendte Betegnelse for Sygdommen
«adenoide Vegetationer» i Videnskaben. I Begyndelsen blev Sagen
kun lidet ænset i de lægevidenskabelige Kredse, men da han i
1873-74 i Specialitetens tyske Hovedorgan, «Archiv f. Ohrenheilkunde»,
havde offentliggjort en udtømmende Fremstilling af Vegetationernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free