- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
338

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Milan, Gabriel, o. 1631-1689, Gouvernør paa St. Thomas - Milling, Rasmus Pedersen, 1811-73, Politiker - Milo, Carl Christian, f. 1851, Boghandler og Bogtrykkeriejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stadfæstedes af Højesteret 1689. 26. Marts 1689 henrettedes M. paa
Nytorv i Kjøbenhavn. – Han var først gift med en Datter af
Lægen Benjamin Mussaphia og efter hendes Død med en Enke,
Juliane Regina v. Breitenbach, der overlevede ham.

Personalhist. Tidsskr. 3. R. II, 102 ff.; III, 1 ff.

L. Laursen.


Milling, Rasmus Pedersen, 1811-73, Politiker, født 21. Sept,
1811 i Horne ved Faaborg, eneste Søn af Gaardfæster Peder
Pedersen (f. 1773 d. 1830), overtog 1838 Fødegaarden i Fæste og var
1842-44 samt paa ny 1848-53 Medlem af Sogneforstanderskabet og
1856-62 af Svendborg Amtsraad. Han stillede sig 1849 forgjæves
til Folketingsvalg i Faaborgkredsen (imod Andræ), men valgtes her
1852 og gjenvalgtes i Febr. 1853; han stemte imod Toldloven og
var derefter en af de 4 fynske Bønder, der under Valgkampen
fulgte B. Christensen paa hans Møder i Fyn og talte imod ham.
Derimod afholdt han sig fra Stemmegivning i Arvefølgesagen og
stillede sig ikke ved de nye Valg i Maj 1853. Han valgtes 1859
til Landstinget og sad her indtil 1866; hørte til Bondevennerne og
stemte imod den nye Grundlov. Allerede 1852 tog han Ordet for
tvungen Fæsteafløsning og udtalte den Mening, at Bønderne gjærne
vilde vende tilbage fra Rigsdagen til deres Plov, naar den Sag
blot var bleven ordnet. Ogsaa i Landstinget talte han varmt for
Fæsternes Rettigheder og tilraadede tillige Tiendens Afløsning.
Krænket over, at han 1866 ikke valgtes paa ny til Landstinget,
og misnøjet med Oktoberforeningens Færd skilte han sig senere fra
Venstre og optraadte kort før sin Død bestemt imod det. Han
var et klart Hoved og ualmindelig veltalende. Døde 21. Dec.
1873. – M. ægtede 1834 Husfæster og Smed Lars Jørgensens Datter
Johanne (f. 1813 d. 1894).

Dansk Folketid. 1874, S. 7.

Emil Elberling.


Milo, Carl Christian, f. 1851, Boghandler og Bogtrykkeriejer.
M. er født 31. Okt. 1851 i Kornerup Præstegaard; Faderen var
Sognepræst Friderich Wilhelm M. og Moderen Charlotte Emilie
f. Bruun. Efter at have gjennemgaaet Roskilde Kathedralskole
blev han 1870 sat til Boghandelen i Kjøbenhavn og kom 1876 til
Farbroderens Bogetablissement i Odense (s. ndfr.). Som den 5. af
Slægten Milo overtog han det selvstændig 1882, og 1896 blev han
tillige Ejer af Slægtens Herresæde Hesbjærg. Fra «den danske
Provinsboghandlerforenings» Stiftelse i 1891 har han været dens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free