- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
344

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mogensen, Svend, -1547, Klosterprovst - Mohr, Nicolai, 1742-90, Natur- og Sprogkyndig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Dominikanerordenen, som senere Efterretninger tyde paa, kan
ikke med Sikkerhed afgjøres.

Echardus, Script. ord. prædicat. (Paris 1719) I, 736.
Dän. Bibl. VII, 494 f.
Suhm, Hist. af Danmark XI.
Les registres de Boniface VIII, publ. p. Digard, (Paris 1891) S. 397 f.

Fr. Nielsen.


Mogensen, Svend, -1547, Klosterprovst,
var Skriver paa Skanderborg Slot under Mogens Gjøe og præsteviet; han blev tillige
Forstander for St. Karens Hospital i Aarhus og 1526 ogsaa
Sognepræst for Viby Kirke. Det er formodentlig ham, der i Aaret 1528 under
Betegnelsen som Mogens Gjøes Præst S. var denne behjælpelig med
Graabrødrenes Udjagelse af Flensborg. S. A. blev han af Priorissen
for Ørslev Kloster og Konventet sammesteds udnævnt til Forstander
for dette Kloster. Han fik ogsaa kongl. Bekræftelse paa denne
Stilling, men Biskoppen i Viborg, Jørgen Friis, gjorde ham
Berettigelsen hertil stridig, da Klosteret ellers bortforlenedes af Biskoppen.
1530 var han imidlertid ved Mogens Gjøes Hjælp bleven forlenet
med det rige Vestervig Kloster som Provst herfor mod at forpligte
sig til at underholde de derværende Korherrer af Augustins Orden.
1531 afstod han derpaa St. Karens Hospital til en anden og maatte
vel ogsaa samtidig opgive Ørslev Kloster. I Vestervig søgte han
at indføre Reformationen; til Lektor for Munkene udnævntes den
lutherske Mag. Frants Berg, senere Superintendent i Oslo, og 1532
fik han et kongl. Missive, at Guds Ord og Evangelium skulde
prædikes i de Klosteret tillagte Sognekirker. – Kirkens
Trængselstider vare imidlertid begyndte; for at tilfredsstille Regeringens
Pengetrang maatte Provsten sælge eller pantsætte en Del af Klosterets
Gods og plagede Bønderne med forøgede Skattepaalæg. Under
Skipper Clements Fejde blev Klosteret ogsaa udplyndret af en af
dennes Underførere, Oluf Duus, som Provst S. derfor 1537 fik dømt
fra Livet. Med Strænghed var Provsten efter Rejsningens Ophør
optraadt mod Thylands Bønder, saa at Christian III maatte advare
ham, at han ikke ved sin Fremfærd skulde fremkalde en ny
Opstand; desuden var det paalagt ham i hele Thy at opkræve den
saakaldte Halsløsning af de oprørske Herreder. 1546 maatte han
forpligte sig til, at han eller hans Arvinger inden 4 Aar gjenindløste
det Gods, der i hans Tid var pantsat fra Klosteret. 1547 døde
han; han havde giftet sig og efterlod en Enke, Gese.

A. Heise.


Mohr, Nicolai, 1742-90, Natur- og Sprogkyndig,
blev født i Thorshavn paa Færøerne 22. Nov. 1742, deponerede fra den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free