Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molbech, Christian, 1783-1857, Historiker, Litterærhistoriker, Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sine Udarbejdelser op. En flittig Universitetslærer blev M. heller
ikke; 1846 tilstodes der ham Tilladelse til kun at holde de
Forelæsninger, han selv ønskede at holde. Ved en lang Række af
Skrifter havde han imidlertid virket for Udbredelse af
litteraturhistorisk Kundskab og god æsthetisk Læsning. Her kan saaledes
nævnes: «Dansk poetisk Anthologi» (I-II og IV, i, 1830-40), «Johs.
Ewalds Levned» (1831), «Dansk Læsebog i Prosa» (1832; 9. Opl.
1869), «Julegave for Børn» (5 Bd., 1835-39), «Udvalgte Æventyr
og Fortællinger» (1843; 4. Udg. 1882), «Studier over Oehlenschlägers
Poesi» (1850), «Digteren Schack Staffeldt» (1851), «Yduns
Aarsgave 1854».
M. blev efter Rahbeks Død Medlem af Theaterdirektionen
1830, til hvilken Stilling han maatte synes at have saare ringe
Adkomst. Dramatisk Digtning kjendte han kun gjennem Bøger,
ikke gjennem Besøg i Theatret, hvor han sjælden havde sat sin
Fod. Paa Administration af et Theater havde han ikke mindste
Forstand, hans ofte lidt smaalige Syn og hans Heftighed maatte
føre ham i Sammenstød baade med Skuespillere og Forfattere, hos
hvilke sidste ogsaa et uheldigt Regulativ om Beregning af
Forfatterhonoraret vakte Uvilje. M. mærkede, at han havde vovet sig
for langt frem og valgte Censuren over de indleverede Stykker
som sin nærmeste Opgave. End videre oversatte han Skuespil for
Theatret, saaledes nogle Stykker af Scribe og Schillers «Don Carlos»
(1831). Det kan her ogsaa nævnes, at han udgav Peder
Rosenstand-Goiskes «Kritiske Efterretninger om den kongl. danske Skueplads»
(1839). 1842 søgte han og fik Afsked med Pension fra denne
Stilling.
Saaledes havde M. i Tyverne og Trediverne en fremskudt
Plads i det litterære Liv som æsthetisk Dommer og Kritiker. Han
besad hverken Peder Hjorts skarpe Blik eller Heibergs fine poetiske
Sans, han manglede over for de litteraturhistoriske Æmner N. M.
Petersens lysende Skildreevne, hans Fart og Farve. Det skortede
ham paa den Friskhed, der lader det skjønne umiddelbart paavirke
Sindet; han havde vrantne Naturers Tilbøjelighed til over enkelte
Fejl og Smaating at glemme Helhedens Skjønhed og Sandhed eller
Udtrykkets Højhed, han maalte det nye for meget med det gamles
Alen. M. maatte desuden ofte have Paavirkning udefra, inden hans
Dom blev klar; saaledes lærte han først af andre at fatte Interesse
for Schack Staffeldt, han skrev hans Levned (1851), men uden at
hans Syn aabnedes for denne Digters Dybde og Ejendommelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
