- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
365

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moldenhawer, Daniel Gotthilf, Bibliothekar, Theolog, 1753(?)-1823

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

interesserede ham ikke synderlig, ligesom han ikke holdt af at
ofre meget paa Indbinding. Hans Hovedinteresse var den
praktiske at forsyne Bibliotheket i alle Retninger med nyere
videnskabelig Litteratur, saa at det ret kunde komme Studierne til
Gavn; han traf fordelagtige Arrangementer med Boghandlere i
Danmark og Udlandet, søgte Bistand hos rejsende Videnskabsmænd,
naar det lod sig gjøre, og næsten til sin sidste Dag sørgede
han personlig med overordentlig Omhu for Anskaffelsen af tysk
Litteratur. Desuden forsømte han ingenlunde de indenlandske
Avktioner, af hvilke der ved et lykkeligt Træf indfaldt en Mængde
under hans Bestyrelsestid. Paa Avktionen over de trykte Bøger i
det Thottske Bibliothek kjøbtes over 50000 Bind for 10000 Rdl.
Det andet store Kjøb under M.’s Bestyrelse var af P. F. Suhms
Bogsamling (1796); M. fik det ordnet saaledes, at Betalingen blev
i Form af en Livrente til Suhm og Hustru, og Heldet føjede det
saaledes, at begge døde kort efter Kjøbets Afslutning. Af de
mange andre store Avktionsindkjøb og Gaver, hvormed
Bibliotheket berigedes i denne mærkelige Periode, skulle her nævnes
de vigtigste: Kjøbene paa B. W. Luxdorphs og Kofod Anchers
Avktioner, det af det Müllerske Pinakothek 1797 (mod en aarlig
Livrente til Samlerens Datter), det af det grevelig Bernstorffske
Bibliothek 1803 og af den Kallske Manuskriptsamling 1822; 1803
skjænkedes den Uldallske Manuskriptsamling til Bibliotheket, og
en endnu kosteligere Skat kom det til at eje ved Foræringen af
den Hielmstierne-Rosencroneske Samling af ældre dansk Litteratur,
der i Følge en kongl. Resolution af 1807 opstilledes som en særskilt
Afdeling. Ved alle disse Forøgelser voxede det kongl. Bibliothek
under M. til 300000 Bind, det tredobbelte af den Størrelse, som det
havde ved hans Embedstiltrædelse. Til at bestride Udgifterne ved
de storartede Indkjøb behøvedes et større aarligt Fond end, hvad
Bibliotheket hidtil havde kunnet raade over, og trods de i finansiel
Henseende vanskelige Tider for Landet fik M. sat igjennem, at
det forøgedes betydelig. M. havde en god Støtte i de
Bibliothekschefer, under hvem han virkede, nemlig Cai Reventlow, A. P.
Bernstorff og især Hertug Frederik Christian af Augustenborg, med hvem
han ogsaa virkede sammen i Universitetsdirektionen, og hos hvem
han havde megen Indflydelse.

En Foranstaltning af vidtrækkende Betydning, der skete i M.’s
Bibliothekartid, var det kongl. Bibliotheks Aabning til offentlig
Benyttelse. Reskriptet desangaaende er dateret 15. Nov. 1793; de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 13:53:02 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free