Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monrad, Ditlev Gothard, 1811-87, Biskop, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oktroiere saa vel Grundlovsforandringen som Fællesforfatningen,
interpelleredes Ministeren 9. Marts 1854 af M., paa hvis Forslag
Tinget derefter vedtog en skarp Mistillidsadresse. Endnu denne
Gang holdt Ministeriet sig, og det benyttede sin Sejer til at
afskedige M. (26. April) tillige med Hall og Andræ samt til at
oktroiere Fællesforfatningen af 26. Juli 1854. Da Rigsdagen derefter
traadte sammen i Okt., lod M. sig saaledes henrive af sin naturlige
Heftighed, som han ellers vidste godt at lægge Baand paa, til at
foreslaa Rigsretsaktion og at stille Skattenægtelse i Udsigt. Hall
tog Sagen mere politisk rigtig ved at indskrænke sig til at
foreslaa en Adresse, der, uden at berøre det kildne Spørgsmaal om
Lovligheden af Juliforordningen, kun androg paa en Udvikling af
Fællesforfatningen i en virkelig konstitutionel og repræsentativ
Retning. Denne Overilelse af M. skadede ikke blot hans Stilling i
Rigsdagen, men afgav ogsaa i alt Fald et Paaskud til at holde
ham ude af Ministeriet af 12. Dec., hvor man fra forskjellige Sider
ikke ønskede ham. For dog at knytte ham til den nye Regering
konstitueredes han 1. April 1855 (definitivt udnævnt 1. Dec. s. A.)
som Overdirektør for Almue- og Borgerskolevæsenet og som Chef
for Kultusministeriets 3. Departement, en Post, der oprettedes for
ham. Men senere, da Hall definitivt havde overtaget
Udenrigsministeriet, indtraadte M. 6. Maj 1859 som Kultusminister efter
faktisk at have bestyret dette Ministerium siden 31. Avg. 1858 som
Direktør. Denne Glæde blev dog kun kort, thi det
Krieger-Hegermannske Forsøg paa at fjærne Berling, som væsentlig var drevet
bag M.s Ryg, nødte Ministeriet til at gaa af (2. Dec. 1859). Man
havde ved Hoffet haabet, at M. vilde paatage sig at danne et nyt,
men han afslog det og bestemte sig til at rejse til Paris. Ved
Afskeden med Kongen lovede M. dog at ville komme tilbage,
saa snart man havde Brug for ham. Dette skete, da Ministeriet
af 2. Dec. opløstes ved Rotwitts Død 8. Febr. 1860. M. stødte
imidlertid paa Vanskeligheder, i det Hall ikke vilde overtage
Udenrigsministeriet, med mindre han tillige blev Konseilspræsident.
Hvor meget det end kostede M., gav han dog efter og overtog
selv (24. Febr.) Kultusministeriet og interimistisk
Indenrigsportefeuillen. I de 1 1/2 Aar, han forenede disse 2 Stillinger, viste han
ret sin Evne til grundig at sætte sig ind i de forskjelligste Sager
og sin forbavsende Arbejdskraft. I Sessionen 1860-61
gjennemførte han Fæsteloven, der gjorde Ende paa dette virksomme
Agitationsæmne, Lovene om Kjøbenhavns kommunale Skatter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
