- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
490

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moth, Rudolph, 1642-75, Vicebiskop - Moth, Sophie Amalie, 1654-1719, Christian V's Frille - Motzfeldt, Frederik, 1779-1848, norsk Højesteretsassessor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Litteraturen. Han var gift med Magdalene Dorothea v. Rittern
(d. 11. Febr. 1678), hvis Fader var Gehejmeraad hos Markgreven af
Baden-Durlach. Ægteskabet var barnløst.

Vilh. Bang.


Moth, Sophie Amalie, 1654-1719, Christian V’s Frille, var
Datter af ovfr. nævnte Poul M. Nogle faa Maaneder efter Kong
Christian V’s Tronbestigelse kom den unge, 16aarige Pige i
Forbindelse med Kongen og blev snart hans Elskerinde. Forholdet
blev ikke længe nogen Hemmelighed i Hofkredsene, men foreløbig
traadte hun dog ikke meget frem; hun boede en Tid hos en Søster,
der var gift med Proviantkommissær Nicolaus Bennich. Hendes
Stilling som Kongens officielt anerkjendte Elskerinde blev først
slaaet fast efter GrifFenfelds Fald, da Kongen forærede hende Samsø
og 31. Dec. 1677 ophøjede hende til Grevinde af Samsø; ved et
aabent Brev af 1. Jan. 1679 erklærede Kongen desuden sine Børn
med hende for sine naturlige Børn med Tilnavnet Gyldenløve.
Hun synes at have været temmelig ubetydelig og har vist heller
ikke haft nogen som helst politisk Indflydelse. Fortællingen om,
at hun skulde have spillet en Hovedrolle ved Griffenfelds Fald,
savner enhver Hjemmel, og lige saa lidt kan man paavise hendes
Indflydelse ved andre Lejligheder. Den indskrænkede sig, saa vidt
man kan se, til at opnaa forskjellige personlige Begunstigelser for
hendes nærmeste Slægt. Ligeledes har man i høj Grad overdrevet
Størrelsen af de Pengesummer, som Kongen ødslede paa hende.
Alligevel var det ikke saa ganske lidt, og dertil kom, at Børnene
bleve rigelig udstyrede; især var Overdragelsen af det danske og
norske Postvæsen til de 2 Sønner en meget uheldig Maade at
forsørge dem paa. I moralsk Henseende havde Forholdet naturligvis
ogsaa højst uheldige Følger, og det forvoldte Dronningen mange
Fortrædigelser og Tilsidesættelser. Efter Kongens Død levede S. A. M.
et meget tilbagetrukkent Liv paa Jomfruens Egede (som hun 1674
havde kjøbt af Vincents Joachim Hahn), efter Sigende opfyldt af dyb
Anger over sit tidligere Liv. Hun døde der 17. Jan. 1719. I
Holsten ejede hun Godserne Rixdorf og Schøneweide.

I Forbindelsen med Kongen blev hun Moder til 2 Sønner og
3 Døtre. Af Døtrene døde de 2 i en ung Alder, den tredje blev
gift med Grev Frederik Ahlefeldt (I, 141). Sønnerne vare Christian
Gyldenløve (VI, 335) og Ulrik Christian G. (VI, 347).

L. Laursen.


Motzfeldt, Frederik,
1779-1848, norsk Højesteretsassessor,
var født i Børseskogn ved Throndhjem 2. Nov. 1779, Søn af Major

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 13:53:02 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free