- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
539

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munk, Palne Jensen, -o. 1365, Marsk - Munk, Peder, -1340-, (...) sig til Holbækgaard i Jylland - Munk, Peder, 1534-1623, til Estvadgaard, Rigsmarsk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af de 3 Voldgiftsmænd paa Kongens Side ved Sonen med Grev
Claus ved Vindinge Aa. 1354 optræder han som Justitiarius deputatus
i Nørrejylland, og fra s. A. forekommer han som Marsk. Det er
ikke Nutiden bekjendt, at han i denne Stilling har udrettet noget
fremragende, men hans Virksomhed har sikkert staaet i et bedre
Lys for hans Samtid, thi ikke blot for denne, men ogsaa for de
efterfølgende Generationer kjendtes han bedst under Navnet «Hr.
Palne Marsk», ja Embedstitelen knyttedes saa uadskillelig til hans
Navn, at den endnu 150 Aar efter førtes af hans Efterkommere,
nu som et fast Slægtnavn, thi med det virkelige Marskembede
havde de intet at skaffe. Hr. P. J. levede endnu 14. Sept. 1363,
men 24. Avg. 1365 betegnes hans Hustru, Margrethe Jacobsdatter,
som Enke.

Thiset.


Munk, Peder, –1340–, førte Bjælkevaabenet og skrev sig til
Holbækgaard i Jylland. P. M., der nævnes fra 1333, hørte til en
kongetro Slægt, hvorfor de holstenske Grever ogsaa havde
bemægtiget sig hans Ejendom; men i Forliget i Sønderborg 1340 mellem
Kong Valdemar og dem blev det udtrykkelig bestemt, at P. M.
skulde have igjen sin «Veste to Holbeke». Det er derfor
formodentlig ogsaa ham, der i Jan. 1341 beseglede den Forsikring,
som Kong Valdemar gav Adelen, men sikkert er det ikke, thi 1344
nævnes saa vel en P. M. den ældre som en P. M. den yngre,
men førstnævnte førte 3 Roser i sit Vaaben. Før 1355 blev han
Ridder, og han er mulig derfor den «Petrus Munk, miles», der
1360 besegier den kalundborgske Reces og 1376-77 Kong Olufs
Haandfæstninger, men atter her er der Usikkerhed, thi ikke blot
levede der 1367 en anden P. M., der førte en Sparre i sit Vaaben,
men 1364 og 1367 endog en «P. M. junior, miles», der førte et
delt (kløvet) Skjold. En P. M. til Bjersøholm i Skaane, der 1385
havde ægtet Gjældkjæren Hr. Aage Ingvarsens Enke, Anne Snakenborg,
og en P. M. Andersen i Jylland, der 1392 førte en Stige i
sit Vaaben, ere ogsaa forskjellige fra P. M. til Holbækgaard, om
hvem det kun kan siges, at han bevislig endnu levede 23. Maj 1367.
Af hans Børn maa nævnes Sønnerne Mogens (s. ovfr.) og Stig samt
en Datter, som var gift med den bekjendte jyske Landsdommer
Hr. Jens Nielsen Løvenbalk (X, 588).

Thiset.


Munk, Peder, 1534-1623, til Estvadgaard, Rigsmarsk, fødtes
13. Marts 1534 paa Lønborggaard, hvor hans Fader, ovennævnte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free