- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
548

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Munthe af Morgenstierne, Caspar Wilhelm, 1744-1811, Officer og Stiftamtmand - v. Munthe af Morgenstierne, Otto Christopher, 1735-1809, Generalitets- og Kommissariatsdeputeret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udnævntes 1760 til virkelig Kornet og 1762 til Lieutenant, 1763 til
Kapitajn i Infanteriet og 1765 til Chef for Grenaderkompagniet i
det holstenske Infanteriregiment, fik 1769 Tilladelse til at gaa i
russisk Krigstjeneste, indlagde sig der megen Berømmelse for sin
Tapperhed og avancerede til Premiermajor, men saaredes haardt
under Stormen paa Bender 1770 og opgav derefter sin Stilling i
den russiske Hær. 1772 udnævntes han til Major i den danske
Armé og 1773 til Generaladjudant, men sattes 1774 à la suite og
kastede sig nu over Landvæsenet, kjøbte Lundbygaard ved Vordingborg,
senere – efter at han 1781 var bleven dimitteret fra
Armeen – Gammelgaard paa Laaland og tog levende Del i
Kampene om Landboreformerne, med Hensyn til hvilke han delvis
stillede sig paa et konservativt Stade trods sin øjensynlig varme
Interesse for Bondestanden. 1795 indtraadte han paa ny i
Statstjenesten som Amtmand over Havreballegaard og Stjærnholm
Amter, overtog desuden 1799 Skanderborg og Aakjær Amter, var fra
1803 tillige Stiftamtmand over Aarhus Stift, forflyttedes 1804 der fra
til den tilsvarende Stilling i Laaland-Falsters Stift, i hvilken han
bl. a. indlagde sig Fortjeneste ved sin Holdning under Englændernes
Overfald. Han døde 20. Sept. 1811 paa Gammelgaard. 1774 var
han bleven Kammerherre og 1808 Storkors af Danebrog. – Han
blev 13. Marts 1772 gift med Anna Petra Cathrine Flindt (f. 20. Nov.
1750 d. 19. Okt. 1814), en Datter af Konferensraad Henrik F.

Nyerup, Lit. Lex.
Manthey, Ridderes Levnetsløb 1809-17 S. 41 f.
Munthe, Fam. Munthe S. 384 f.
Holm, Kampen om Landboreformerne.

G. Kringelbach.


v. Munthe af Morgenstierne, Otto Christopher,
1735-1809, Generalitets- og Kommissariatsdeputeret,
er Søn af ovfr. nævnte Højesteretsassessor Bredo v. M. af M. og blev døbt i Kjøbenhavn 11. Jan. 1735. 16 Aar gammel blev han Student, tog 1753 juridisk
Examen og blev, endnu ikke 20 Aar gammel, Sekretær i danske
Kancelli. 1758 blev han Vicelandsdommer i Sjælland-Møen og fik
1765 «Survivance» som Krigs- og Landkommissær i det sjællandske
Distrikt, hvilket Embede han tiltraadte 2 Aar senere. Paa
Sessionerne skal han ikke have været Bonden god. Allerede 1762 var
han bleven Justitsraad og gik derefter rask igjennem de forskjellige
Rangklasser (Etatsraad 1768, Konferensraad 1776), indtil han 1783
blev Deputeret i Generalitets- og Kommissariatskollegiet, hvor han
blev et meget virksomt Medlem, men hvorfra han allerede 1789
blev afskediget, maaske fordi han var stemt imod Stavnsbaandets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0550.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free