- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
567

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Adam August, 1811-44, Historiemaler - Müller, Adam Gottlob, 1769-1833, Højesteretsassessor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

malede han det store Billede: «Christus velsigner de 4 Evangelister»,
som findes i Thorvaldsens Musæum. Da han 1842 kom hjem, blev
han agreeret paa dette Billede, som ved Udstillingen Aaret efter
fik Thorvaldsens Medaille, og fik som Opgave til Medlemsstykke
«Synderinden ved Jesu Fødder». Men han fik kun malet nogle
Portrætter og «Den fortabte Søns Hjemkomst» (kongl. Malerisamling),
da Døden bortkaldte ham 15. Marts 1844.

Dette Billede i Thorvaldsens Musæum er en ejendommelig
Efterligning af den ældre italienske kirkelige Stil. Den symmetriske
Anordning, de lyse, udprægede Lokalfarver, som i deres
harmoniske Sammenstilling danne en Øjet saa tiltalende Farveharmoni,
den fromme Idealisme, som fremtræder i disse Skikkelser og i en
Handling, som ikke har nogen historisk Hjemmel, give dette
Billede noget uvirkeligt, noget højtideligt, der giver Ret til at stemple
det som en poetisk Sjæls Svanesang, uagtet det ikke var
Kunstnerens sidste Arbejde. Mere i Sammenhæng med hans yngre
Kunstvirksomhed og med Udviklingen af dansk Kunst var det
Billede, som Kunstforeningen bekostede, og som hænger i
Helligaandskirken, «Luther paa Rigsdagen i Worms». Det er vistnok
Kunstnerens modneste Værk. Handlingen er klart og levende
fortalt, Farvegivningen sandere og naturligere end i baade ældre og
yngre Billeder af ham, og der var mere samlet malerisk Virkning
i Helheden.

Dansk Pantheon.
Weilbach, Nyt Konstnerlex.

Ph. Weilbach.


Müller, Adam Gottlob, 1769-1833, Højesteretsassessor, en
Søn af nedennævnte Konferensraad Frederik Adam M., fødtes i
Kjøbenhavn 6. Avg. 1769, blev privat dimitteret til Universitetet
1785, ansattes s. A. som Volontær i danske Kancelli, studerede i
de følgende Aar under J. E. Colbjørnsens Vejledning, tog 1787
juridisk Embedsexamen, foretog 1788-90 en Studierejse i Udlandet,
blev sidstnævnte Aar forinden sin Hjemkomst surnumerær Assessor
i Landsover- samt Hof- og Stadsretten, udnævntes 1796 til Assessor
i Kjøbenhavns Politiret, fik 1799 samtidig med Colbjørnsens
Udnævnelse til Justitiarius i Højesteret Tilladelse til at aflægge Prøve
som Assessor i Højesteret og beskikkedes det følgende Aar til
Assessor i den nævnte Ret, en Stilling, som han med al Ære
beklædte til sin Død, 1. Febr. 1833 i Kjøbenhavn. 1788 blev han
titulær Kancellisekretær, 1810 Etatsraad, 1821 Konferensraad og 1828
Kommandør af Danebrog. Han ægtede 10. Maj 1800 Karen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free