Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Carl Philip Friedemann Maximilian, 1808-84, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kompagnier tilbageerobrede Katbæk Skov, som Insurgenterne havde sat sig
fast i. Idelig lod han blæse: «Gaa paa», og det var ogsaa navnlig
ved Hjælp af Bajonetten, at han fordrev sin Modstander, saa at
han siden den Dag altid beholdt en stor Forkjærlighed for dette
Vaaben og lod de ham underlagte Tropper foretage Øvelse i
Bajonetangreb, saa længe han stod i Tjenesten.
Efter Krigen kom M. til 1. Forstærkningsbataillon samt flere
Afdelinger og i 1852 til 13. Bataillon, hvorved han i 1853 blev
Major, men fik Aaret efter Befalingen over 1. Bataillon i Rensborg,
i det han tillige blev Oberstlieutenant uden Anciennitet (med
Anciennitet fra 1857). 9 Aar tilbragte han nu atter her og hærdede
sine Kjøbenhavnere, som ikke altid vare lette at lede, ved
anstrængende Øvelser baade paa Exercerpladsen og i Terrænet, saa
hans Bataillon hurtig blev Hærens bedst uddannede Afdeling, hvori
der herskede en Jærndisciplin. Hans Navn var derfor alt i
Halvtredserne kjendt i vide Kredse, tilmed da han ved sit Studium af
Taktikken var en af dem, som først havde Øje for Kompagnikolonnens
Fortrin, til hvis Indførelse han væsentlig bidrog.
Da Hæren i Efteraaret 1863 mobiliseredes, havde det først
været Bestemmelsen, at M. skulde have haft Befalingen over 1.
Regiment. Ingen vilde bedre end han kunne have ført denne
Afdeling mod Fjenden, thi Mandskabet nærede en ubetinget Tillid
og Tro til ham og fulgte ham blindt, medens den første Misnøje
med hans Strænghed for længst havde veget Pladsen for Beundring
og Kjærlighed. I Steden for udnævntes han til Oberst og Chef
for 7. Brigade, bestaaende af 1. og 11. Regiment. Brigaden kom
op til Danevirke, og 2 af dens Batailloner deltoge i Kampen ved
Selk og Kongshøj 3. Febr. Da Hæren den 5. gik tilbage fra
Dåne virke, kom 3. Division, General Steinmann, bestaaende af 7.
og 8. Brigade, til at dække Tilbagetoget, og disse skiftedes saa til
at være Fjenden nærmest. Ved Sankelmark fik M. Ordre til at
indtage Stilling med sin Brigade for at lade 8. Brigade gaa igjennem
og at standse de forfølgende Østerrigere. Saaledes opstod Kampen
ved Sankelmark, hvori M. lagde sine bedste Soldateregenskaber for
Dagen. «Det er ikke nok, at jeg afventer Fjenden, jeg maa selv
angribe ham», havde han udtalt ved Modtagelsen af Befalingen om
at indtage en Stilling, og han førte baade 1. Regiment, der stod
forrest, og derefter 11. Regiment frem imod Fjenden, saa det kom
til virkelig Haandgemæng. Vi mistede i alt 17 Officerer,
28 Underofficerer og 738 Mand, Fjenden 30 Officerer og 403 Mand. –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
