- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
52

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Conrad Christian, f. 1843, Pianofortefabrikant - Møller, Erik Høyer, f. 1818, Præst, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nøje til denne Forening ligesom til Studentersangforeningen. Han
har ogsaa i en Aarrække været Bestyrelsesmedlem i Foreningen
«Fremtiden». – 19. April 1872 ægtede han Agnes Ida Cathrine
Lythans (f. 4. Avg. 1849), Datter af Dyrlæge paa St. Croix Frederik
Vilhelm L. og Agnes Lucretia f. England.

A. Sørensen, Studentersangforeningen 1839-89.

C. Nyrop.


Møller, Erik Høyer, 1818-1904, Præst, Forfatter.
M., Søn af ndfr. nævnte Provst Jens M. (d. 1863), er født i Skive 28. April 1818.
Han blev Student fra Viborg 1836; men da han paa Grund af
Faderens smaa Kaar en Del af Studentertiden maatte opholde sig
i Hjemmet, fik han først theologisk Embedsexamen 1842. Han
drog derefter atter hjem og beskikkedes det næste Aar til personel
Kapellan hos Faderen. Da han 1850 gjorde et Besøg i Kjøbenhavn,
konstituerede Kultusminister Madvig ham som Feltpræst, og
endnu s. A. ansattes han som Feltprovst. Han var i Frederiksstad
under Byens Belejring. Da Hæren 1851 hjemsendtes paa de
Afdelinger nær, som bleve liggende i Sydslesvig, afskedigedes
Feltpræsterne; men M. ansaa det, uagtet hans Lønning var inddraget,
for sin Pligt at blive og gjorde Ministeriet opmærksomt paa det
uforsvarlige i at lade danske Soldater ligge i en Egn, hvor
Gudstjenesten var tysk, uden at sørge for, at de fik en dansk Præst.
Det skal have kostet Madvig en Kamp med Krigsminister Hansen
at sætte igjennem, at M. foreløbig blev paa sin Plads. Han havde
hele Strækningen mellem Frederiksort-Tønning og Rensborg-Slesvig
med 14 Kirker, senere blev der dog ansat endnu en Feltpræst.
I Slesvig By fik han oprettet en Garnisonsskole, Gottorp Slots
Kapel blev Garnisonskirke, der tilvejebragtes en Kirkegaard, og
1857 ansattes han som Garnisonspræst, saaledes at ogsaa andre end
militære kunde slutte sig til hans Menighed. 1861 blev han
Sognepræst i Nordborg paa Als. Ved Krigens Udbrud 1864 overtog han
atter efter Ministeriets Opfordring Embedet som Feltprovst. Han
blev efter Alses Indtagelse afskediget af Preusserne, «weil er sein
Amt verlassen hat». Nogen Tid boede han i Odense uden at søge
ny Ansættelse, da han stadig haabede at komme tilbage; men
1866 blev han Sognepræst for Kjølstrup og Agedrup i Odense Amt.
Han var Folketingsmand for Kjærtemindekredsen 1869-72. 1881
blev han Provst for Bjerge og Aasum Herreder. 1892 tog han sin
Afsked, hvorefter han tog Bolig i Randers. – Han ægtede 1851

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free