- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
70

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Jens, 1786-1863, Præst - Møller, Jens Bertel, 1754-1825, Rektor - Møller, Jens Peter, 1783-1854, Landskabsmaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Kolderup-Rosenvinge, der kalder det «et fragmentarisk Agregat
af nyere Lovbestemmelser, der ikke have anden indvortes
Forbindelse end den, at de angaa samme Gjenstand og udvortes ere
sammenknyttede ved Inddelinger og Overskrifter, der ikke sjældent
ere upassende og ikke svare til Indholdet. Faa den Maade faar
Læseren lige saa lidt nogen klar Oversigt over Præstens
Embedsstilling i Almindelighed som fuldstændig Kundskab om de
forskjellige Forretninger, Præsten har at udføre» (Maanedsskr. f. Lit.
VII, 314). Det er ogsaa vist nok, at Ordningen var uheldig,
ligesom der var Fejl i Enkelthederne; men Bogen af hjalp, som den var,
et Savn i Gejstligheden. Under lidt forandret Titel udkom 1834
2. og 1842-43 3. Oplag. Til den sidste Udgave, der var i 2 Bind,
føjedes 1851-57 et 3. og 4. Bind. Hans ovennævnte Søn E. H. M.
udgav den 1867 og 79 i helt omarbejdet Skikkelse. – M. har
foruden nogle gejstlige Taler udgivet «Forsøg til en økonomisk-statistisk
Beskrivelse over Danmarks gejstlige Embeder», der ikke blev
fuldendt (8 Hæfter, 1835-44). Sønnen har sat ham et smukt Minde
i «Den gamle Præstegaard«.

Erslew, Forf. Lex.

L. Koch.


Møller, Jens Bertel, 1754-1825, Rektor,
blev født 26. Dec. 1754 i Slagelse, hvor hans Fader, Andreas M. (d. 1766), var
Raadmand, Byskriver og Postmester. 1771 blev han dimitteret fra
Slagelse Skole og var derefter i 9 Aar Huslærer. Efter at være
kommen tilbage til Kjøbenhavn ernærede han sig først ved
Privatundervisning, men blev 1787 Førstelærer ved den da oprettede
Borgerdydskole i Kjøbenhavn. M. vandt Anseelse som en dygtig
Skolemand og dimitterede i alt 175 Studenter fra Skolen. 1806
blev han Rektor ved Latinskolen i Helsingør, 1815 Professor; han
døde ugift 23. Avg. 1825. M. var munter og jovial, en yndet
Selskabsmand og en vældig Jæger.

Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26.
Molbech, Hist-biogr. Saml. S. 221 ff.
Vor Ungdom 1883, S. 134 ff.
Hundrup, Lærerstanden ved Helsingørs lærde Skole S. 13 f.
Lund, Borgerdydsskolen i Kbhvn. 1787-1887 S. 60 ff. 94 ff.

S. B. Thrige.


Møller, Jens Peter, 1783-1854, Landskabsmaler,
var født i Faaborg 5. Okt. 1783 og var Søn af Pottemager Peder Larsen M.
og Jacobine f. Due; men han blev opdragen i Ekernførde hos en
Slægtning, Toldforvalter Hansen. Han blev Malersvend i Slesvig
og kom derefter til Kjøbenhavn 1803 samtidig med Eckersberg,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free