- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
93

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Poul Martin, 1794-1838, Digter og Filosof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

foruden de allerede nævnte Arbejder, end videre Digtkredsen «Scener
i Rosenborg Slotshave», «Statistisk Skildring af Lægdsgaarden i
Ølsebymagle» (en Satire rettet mod den pedantiske
Omstændelighed, hvormed «Videnskabsmænd» undertiden behandle forholdsvis
ubetydelige Æmner), Digtet «Frejdigt Liv» samt en Række
Aforismer. – Hvilken Betydning havde denne Rejse for M.s
Udvikling? Svaret maa vel være det: Ensomheden ude paa de store
Vande vendte hans Blik mere indad, og han fik større Magt over
det spredte, det ubeherskede i sit Sind. Han var gaaet ind i
Manddomsaarenes Alvor, ind under deres Ansvarsfølelse.

M. havde benyttet Rejsens Ro til at fordybe sig i den
klassiske Litteratur. Han var ganske vist theologisk Kandidat, var
gaaet ud fra den idylliske danske Præstegaard, men hans urolige,
gjærende Natur kunde ikke forlige sig med Tanken om et helt
Liv i dens Stilhed, dens Ensformighed. Desuden havde han været
inde i religiøse Tvivl og følte sig ikke i fuld Forstaaelse med den
orthodoxe Dogmatik. Saa vendte han sig til Filologien og
besluttede at gaa Skolevejen. I nogle Aar virkede han som Lærer ved
kjøbenhavnske Skoler; fra 1822-26 var han Adjunkt ved
Metropolitanskolen. En Frugt af dette Studium af Klassikerne er hans
Oversættelse af de 6 første Bøger af «Odysseen» (1825).

Fra denne Periode af hans Liv stammer det omfangsrigeste af
hans digteriske Arbejder: «En dansk Students Æventyr». Saa vidt
man kan se, har M. allerede før Kinarejsen udkastet Planen til
en Novelle, der skulde skildre en dansk Students Oplevelser. Efter
Hjemkomsten optog han Planen paa ny, men i en noget ændret
Form. W. Scotts historiske Romaner vakte paa den Tid stor
Opsigt, og M. besluttede da at støbe sin Nutidsnovelle om til en
historisk Roman, der skulde henlægges til Reformationstiden. Et
Brudstykke af dette Arbejde er bevaret. Han blev imidlertid hurtig
kjed af det; maaske har han, med sin stærke Trang til frie,
uhindrede Bevægelser, følt det som et hemmende Baand at skulle
klemme sig ind i en svunden Tids Dragt. Han besluttede da at
vende tilbage til sin oprindelige Plan og skrive en Nutidsnovelle.
Dette Arbejde har af og til sysselsat ham i de første Aar efter
Hjemkomsten; i 1824 oplæste han nogle Brudstykker deraf i
Studenterforeningen. Novellen, som han aldrig fik fuldendt, har en
dobbelt Interesse. Den er for det første en Skildring af væsentlige
Sider af Digterens egen Natur; dernæst er den det første Forsøg
paa at skabe den moderne realistiske Nutidsnovelle. Men da den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free