- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
114

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mørkeberg, Peter August, f. 1861, Veterinær og Statskonsulent i Husdyrbrug - v. Mørner, Bernhard Joachim, -1741, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udgivet i 1893. – M. ægtede 1889 Gunilla Henriette Adolphine
Malmqvist.

B. Bang.


v. Mørner, Bernhard Joachim, –1741, Officer, var af en
bekjendt Adelsslægt fra Thüringen og antages at være Søn af
Bernhard Joachim v. M., der som brandenborgsk Oberst faldt ved
Fehrbellin 1675. Han kom 1701 i dansk Tjeneste som Oberstlieutenant
ved det Dragonregiment, som Oberst Bonar oprettede i
Hertug Christian Ulrik af Württemberg-Oels’ Navn (s. II, 492), og
som hørte til Auxiliærtropperne i Sømagternes Tjeneste. 1706 blev
M. forsat til 2. jyske Kavalleriregiment, 1709 til Livgarden til Hest.
Her stod han i 3 1/2 Aar og førte, da Kongen selv var Gardens
Chef, den egentlige Regimentskommando. 1708 havde han faaet
Obersts Karakter, 1710 blev han Brigader, 1713 Generalmajor, 1717
Generallieutenant, 1719 hvid Ridder. Blandt de Krigstildragelser,
hvori M. tog Del, maa særlig nævnes Slagene ved Helsingborg
1710 og Gadebusch 1712 – M. blev ved begge disse Lejligheder
haardt saaret – samt Felttoget i Norge 1717-18.

Efter en lang Fredsperiode rykkede M. atter i Felten, da han
1734 udnævntes til General af Kavalleriet og Chef for et Korps
paa 6000 Mand, som Danmark under den polske Tronfølgekrig
stillede til Kejserens Raadighed. Han havde fra den spanske
Arvefølgekrig og den store nordiske Krig et udmærket Navn for
den Omsigt, Energi og glimrende personlige Tapperhed, hvormed
han havde ledet og gjennemført sine Rytterangreb. Under
Felttogene ved Rhinen 1734-35 blev der ingen Brug for disse
Egenskaber; thi Overgeneralen, den berømte Prins Eugen, havde ganske
forladt sin tidligere offensive Krigsføringsmaade og søgte blot ved
indviklede Marcher og Kontramarcher at undgaa en Afgjørelse.
Da der saaledes ingen Hæder var at vinde, synes de underordnede
Generaler at have søgt deres Erstatning ved at udsuge Befolkningen
i de Egne, hvor de opholdt sig. I Følge Breve fra Korpsets
næstkommanderende, F. E. Amthor (I, 199), til Overkrigssekretæren dreve
M. og visse af hans undergivne (navnlig H. B. Kaas, IX, 60) dette
Uvæsen i et saadant Omfang, at det truede med ganske at
nedbryde Disciplinen, og under Paaskud af, at der var forbeholdt ham
et særligt Hverv, blev M. derfor kaldt hjem forud for Tropperne.
1738 tog han sin Afsked og døde 22. Dec. 1741.

2. Jan. 1718 havde M. i Rensborg ægtet Christiane Elisabeth
v. Tritzschler, der fulgte ham under Felttogene ved Rhinen og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free