- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
144

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nathanson, Michael Leonard, 1795-1862, Hippolog - Natter, Johann Lorents, 1705-63, Medaillør og Ædelstenskærer - Naumann, Johan Gottlieb, 1741-1801, Komponist og Kapelmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den jyske Hesterace burde bibeholdes, men for øvrigt vare hans
Piecer uden Værdi. N. behandlede ogsaa andre Spørgsmaal end
hippologiske, og med Understøttelse af Christian VIII udgav han
1845-46 Ugebladet «Korvetten Politivennens, som skulde
modarbejde «Korsaren». Han søgte at vise sin Erkjendtlighed mod
Kongen ved at opdage forskjellige Sammensværgelser-, han kom
imidlertid derved i Konflikt med Politiet, blev erklæret for gal og
sendtes (1847) med sin Familie til Brasilien. Efter nogle Aars
Forløb kom han tilbage og opholdt sig i Kjøbenhavn, Randers, Altona
o. a. St. N., der 16. Nov. 1817 havde ægtet Rosa Bonefang, døde
i Randers 10. Juli 1862.

M. L. Nathanson, Min Biographie (1859).
Erslew, Forf. Lex.
Alberti, Schlesw.-Holst-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Dagbladet 1862, Nr. 160.

H. Hertel.


Natter, Johann Lorents, 1705-63, Medaillør og Ædelstenskærer.
N. var født i Biberach i Württemberg og lærte sin Kunst
i Bern hos Rudolf Ochs, kom derefter til Italien, hvor han i
Florents arbejdede for den sidste Mediceer, Johan Gasto, som og
senere for flere Hoffer. Fra London kom han i Selskab med
M. Tuscher og L. Spengler efter kongelig Indbydelse til
Kjøbenhavn 1743, hvor han i Begyndelsen blev stærkt sysselsat, senere
paafaldende lidt, hvorfor han 1762 vendte Danmark Ryggen og gik
til St. Petersborg, hvor han Aaret efter døde. – Af hans Arbejder
her hjemme kan nævnes: en Christian VI i Agat, en Jupiter Serapis
i Karneol, Prinsen af Wales (o: Georg III) og Kronprinsesse Louise
(Frederik V’s Dronning), alt 1744, Frederik V, i en Topas, 1757.
Som Medaillør gjorde’ han et Par Stempler af mindre Betydning.

Weinwich, Kunstens Hist. i Danm. og Norge.
Weinwich, Kunstnerlex.
Füssli, Künstler-Lex.
Meier, Fredensborg S. 188.

F. J. Meier.


Naumann, Johan Gottlieb, 1741-1801, Komponist og Kapelmester,
var en Bondesøn fra Landsbyen Blasewitz i Nærheden af
Dresden og fødtes 17. April 1741. I en ung Alder kom han til
Italien og fik under et fleraarigt Ophold her sin egentlige
Uddannelse i Musik. Han hørte til de tyske Mestre, som med afgjort
Talent, men uden at lægge nogen fremtrædende Ejendommelighed
for Dagen gik i Italienernes Fodspor, og da italiensk Musik endnu
stod i høj Kurs ved Hofferne, lykkedes det ham uden Vanskelighed
at komme frem i sin Hjemstavn. Efter at han 1763 havde
debuteret i Venedig med en komisk Opera, vendte han tilbage til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:10 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free