- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
151

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nebelong, Johan Henrik, f. 1847, Orgelvirtuos - Nebelong, Niels Sigfred, 1806-71, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fædrelandssange og Klaverstykker m. m. – Han blev 5. Jan. 1868 gift
med Hermine Sophie Levy, født i New-York af danske Forældre;
efter hendes Død 16. Jan. 1881 ægtede han 3. Jan. 1882 Mathilde
Augusta Christine Frisenette, Datter af J. C. F., forhen Ejer af
Christineberg Mølle.

Schytte, Musiklex.
Søndagsposten Nr. 640 (2. April 1876).

G. St. Bricka.


Nebelong, Niels Sigfred, 1806-71, Arkitekt, ældre Broder
til ovennævnte J. H. N. (d. 1871), blev født i Kjøbenhavn 14. Okt.
1806; ogsaa han var Elev af Hetsch og gjennemgik Kunstakademiet,
hvor han 1833 vandt den lille og 1837 den store Guldmedaille,
den sidste for Opgaven «en Børs»; 1835 vandt han Æresmedaillen
i Arkitekturen. Efter i flere Aar at have virket som Lærer ved
Akademiet rejste han 1839 til Udlandet paa Akademiets
Rejsestipendium, blev over 3 Aar borte og besøgte Paris, hvor han
studerede under Labrouche, Nord- og Mellemitalien, Sicilien og
Grækenland. 1843-45 restavrerede han Ribe Domkirke, en Opgave, som
dog ikke laa for hans Evner; i Kolding indrettede han
Stutteribygningerne og opførte en Bygning for den lærde Skole. 1846
vendte han tilbage til Kjøbenhavn, 1855 blev han Medlem af
Akademiet paa «et Theater til 1600 Tilskuere», 1863 blev han
konstitueret og Aaret efter fast ansat som Stadsbygmester i
Kjøbenhavn. 1864 fik han Titel af Justitsraad. I Kjøbenhavn og Omegn
byggede han en Mængde Privatbygninger, f. Ex. Brygger Jacobsens
Villa i Valby, Gyldenstjerne Sehesteds Landsted i Vedbæk,
Justitsraad Friis’ Villa i Frederiksberg Allé, Drewsens Bolig paa
Strandmøllen, Raadmand Bülows Villa i Ewaldsgade osv. Af Herregaarde
kan nævnes: Svanholm, Dallund, Holsteinborg, Ravnholt og
Tranekjær Slot; han har bygget Fyrtaarne paa Skagen, Sild, Sejerø,
Hjelm, Samsø og Refsnæs, Toldbygninger i Odense, Bogense og
Holbæk, Ting- og Arresthuse i Kjøbenhavns Amt, Odense, Holsted
og Viborg; han har restavreret en Mængde Kirker, bygget
Kommuneskoler, Arbejderboliger, Slagelse Kloster osv., kort sagt
udfoldet en overordentlig omfattende Virksomhed. Til hans
betydeligste Arbejder høre Vridsløselille Forbedringshus, 1856-59, og
Straffeanstalten paa Christianshavn, 1861-66. Ombygningen af
det kongl. Theater, 1855, var for saa vidt mislykket, som han ikke
fik Lov til at fuldføre sin Tanke, men maatte lade Bygningen
henstaa ufærdig. Medens han i Fængselsbygningerne fandt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free