- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
161

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neergaard, Jens Veibel, 1775-1864, Veterinær - de Neergaard, Joachim Peter Christian Bruun, 1806-93, Godsejer, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om Hovedstadens Straffeanstalter, hvis Omdannelse, væsentlig efter
amerikansk Mønster, han ivrig anbefalede. – Det var sikkert ogsaa
psykologisk Interesse, der drev ham til at beskæftige sig
indgaaende med Napoleons Historie, saaledes at han i 1848 kunde
udgive i 2 Bind en Skildring af ham «som Feltherre, Statsmand,
Regent og Menneske». 1850 udgav han et stort Skrift om
Menneskets Temperamenter. End videre har han udgivet adskillige
polemiske Smaaskrifter, til Dels foranledigede ved kritiske Anmeldelser;
han var overhovedet selv i sin høje Alder stedse rede til at gribe til
Pennen – ligesom i sin Ungdom til Klingen –, naar nogen kom
ham for nær. Den Uforbeholdenhed, hvormed han altid udtalte
sig om Forhold og Personer, skaffede ham mange Fjender, men
han vandt og bevarede ogsaa trofaste Venner, og han nød i det
hele almindelig Agtelse for sin Redelighed og Uegennyttighed.
Over for sig selv var han næppe kritisk nok, og hans egen Person
spiller unægtelig en alt for stor Rolle i mange af hans Skrifter.
Modgangen gjorde ham bitter og uden Tvivl af og til uretfærdig,
men der er trods alt, hvad der kan støde hos ham, dog noget
ejendommelig tiltrækkende ved hans stolte, ubøjelige Karakter,
hans Frisind, Retsindighed og utrættelige Gavnelyst. Vanskelig
har han sikkert været at arbejde sammen med, men man har dog
ondt ved at tro, at denne Omstændighed har kunnet gjøre det
fuldt forsvarligt at udelukke ham fra al direkte Anvendelse i Statens
Tjeneste paa det Omraade – Husdyrbrug og særlig Hesteavl –,
hvor han ved Kundskab og Dygtighed ragede saa højt op over
sin Samtid.

Sine sidste Aar tilbragte han i Roskilde, næsten blind og
stærkt legemlig svækket; en kjærlig Datter plejede ham. Han
døde 23. Jan. 1864. Sin Kjærlighed til Veterinærvæsenet har han
sat et varigt Minde ved at skjænke hele sin Formue (11250 Rdl.)
til et Legat, hvis Renter uddeles til unge Mænd, der ville uddanne
sig til Lærere ved Veterinærskolen eller til Virksomhed i Stutterifaget.

Erslew, Forf. Lex.
J. V. Neergaard, Mit Livs vigtigere Tildragelser (1844).

B. Bang.


de Neergaard, Joachim Peter Christian Bruun, 1806-93,
Godsejer, Politiker. N., der var Søn af Kammerherre, Major Johan
Andreas Bruun de N. til Skjoldnæsholm, Svendstrup og Merløsegaard
(f. 1770 d. 1846) og Elise Henriette f. Cramer, fødtes 26. Marts 1806
i Kjøbenhavn, blev 1822 Student (privat dimitteret) og 1827 juridisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free