- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
208

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Anders Hansen, 1809-90, Præst - Nielsen, Anna Helene Dorothea, 1803-56, Skuespillerinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

viste N.s store Beskedenhed sig: da Wiberg begyndte at skrive sin
Præstehistorie, ønskede han N. til Medudgiver, men denne vægrede
sig derved, derimod hjalp han Wiberg «med den største
Beredvillighed» og laante ham alle sine Samlinger, hvilket ogsaa Wiberg
i Fortalen omtaler med devende Erkjendtlighed». Selv udgav han
foruden nogle Stamtavler kun Taubers «Embeds- og Bestillingsmænd
i Aalborg i Fortid og Nutid» (1879-8o), men hans store Evner som
Genealog, hans overordentlige Flid og uegennyttige Velvilje ere
komne mange Forskere og Samlere til Nytte. – N. døde 30. Dec.
1890 i Aalborg. 31. Marts 1840 var han bleven gift med Vilhelmine
Constance Møller (f. 28. April 1819 i Aalborg), Datter af Agent,
Kjøbmand Poul M. og Bartholine Clementine f. Glerup.

Erslew, Forf. Lex.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 461.

Sofus Elvius.


Nielsen, Anna Helene Dorothea, 1803-56, Skuespillerinde.
4. Sept. 1803 kom Anna N. til Verden i Kjøbenhavn som den
ældste i en senere talrig Børneflok; Forældrene, Sejl- og Kompasmager
Peter Christian Brenøe og Olave Frederikke Caroline f. Leth,
sade da i gode Kaar – de laa endog om Sommeren paa Landet
ude paa Blegdammen, hvor Faderen havde et Sejldugsvæveri –,
men Pengene gik med, og økonomiske Misligheder af forskjellig
Art bragte den tidligere velhavende Familie i meget ringe Kaar.
Denne Nedgang indtraf omtrent paa det Tidspunkt, da Anna B.
stod paa Overgangen fra Barn til Jomfru; i Skolen havde hun
aldrig hørt til de flinkeste Elever, kun i 2 Fag – Dansk og Sang –
havde hun udmærket sig: hendes danske Oplæsning rostes jævnlig
som den bedste i hele Skolen, og hendes Foredrag af en Arie fra
«Vinhøsten» (ved Skolens sidste Sangprøve) indtog Syngemester
L. Zinck saaledes, at han foreslog Forældrene at lade hende gaa
til Theatret. Dette Forslag skræmmede vel den Gang den tilbageholdne,
endnu ukonfirmerede Pige, men det løste dog utvivlsomt
hendes Sjæls ubevidste Længsel, der én Gang vakt uimodstaaelig
drev hende mod Scenen, og 10. Febr. 1821 debuterede den 17aarige
Jfr. B. som Dyveke i Samsøes Sørgespil. Den Sikkerhed i
Midlerne og den Klarhed i Opfattelsen, der kjendetegnede hendes Spil
paa Debutaftenen, skyldtes vel nok hovedsagelig hendes 2
udmærkede Lærere: Ludv. Zinck, hvis Sangundervisning havde givet
hende det fulde Herredømme over hendes klangfulde Talestemme,
saa den smidig bøjede sig om de skiftende Stemninger og tillige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free