- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
308

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nold (Nolde), Thomas, -1634, til Maglø, en kurlandsk Adelsmand - Nolsøe, Poul Poulsen, 1766-1809, Skibsfører, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han Skibet «Stjærnen» paa et Togt i Østersøen. Hans Tjeneste
til Søs var dog dermed til Ende, da han 1611 blev Høvedsmand
for Kongens Livkompagni, hvormed han bl. a. deltog i Kampene
ved Kalmar og paa Øland. 1613 blev han Drabanthøvedsmand,
1615 Befalingsmand over Besætningen paa Kronborg; som Løn
herfor forlenedes han s. A. med Lyse Kloster i Norge, hvilket han
beholdt til sin Død. 1624 kaldtes han til Kjøbenhavn for at
overtage Stillingen som Chef (Kapitajn) for Tøjhuset, og en Tid var
han tillige Oberstlieutenant ved Artilleriet. Han døde i Juni 1634.
Han ægtede i. Okt. 1615 Margrethe Gjedde, Søster til Ove G. (VI,
30). Hun bragte ham Gaarden Maglø i Skaane og døde 16. Maj
1627, hvorpaa han 25. Avg. 1628 ægtede Helvig Urup, Datter af
Axel U. til Vognø. Et Vidnesbyrd om Christian IV’s Yndest for
ham er det, at Kongen stod Fadder til hans ældste Søn.

Blom, Kristian IV’s Artilleri S. 28 ff.
Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 188.

C. F. Bricka.


Nolsøe, Poul Poulsen, 1766-1809, Skibsfører, Digter, var
Søn af Poul Joensen, Bonde paa Øen Nolsø blandt Færøerne, og
den 4. i Rækken af 6 Sønner. Efter at have sejlet som Skibsfører
for et amerikansk Kjøbmandshus i en halv Snes Aar, i hvilken Tid
han slet ikke saa sine Fødeøer, kom han hjem igjen og blev Fører
for et dansk Handelsskib, som sejlede paa Færøerne. Den færøske
Handel var da et kongeligt Monopol og bestyredes af en kongl.
færøsk og grønlandsk Handelskommission i Kjøbenhavn, der igjen
havde en Handelsforvalter paa Færøerne. Aar 1800 opgav N. denne
Virksomhed og bosatte sig ved Klaksvig paa Bordøen (en af
Norderøerne blandt Færøerne) efter at have indgaaet Ægteskab med Maren
Malene Ziska (hans anden Hustru; hans første Hustru, en Pige fra
Nolsø, var død kort forinden efter nogle faa Aars Ægteskab). I
1804 byggede han i Forening med nogle af sine Brødre det første
færøske Dæksfartøj af et strandet Skibsvrag, som han kjøbte ved
Avktion. Hans Formaal var at ophjælpe Fiskeriet og indøve sine
Landsmænd i Søfart og desuden at nyttiggjøre Øernes Hjælpekilder
ved Udførsel af deres Produkter. Varer, som ikke vare indlemmede
i Handelstaxten, stod det N. frit for at ind- og udføre; men med
Hensyn til de i Handelstaxten optagne Varer maatte han ansøge
Handelskommissionen eller, naar denne afviste ham, Rentekammeret
om Tilladelse til Ud- eller Indførsel. N., som ivrig benyttede
Lejligheden til at virke for Indførelse af Frihandel paa Færøerne, kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free