- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
333

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Numsen, Matthias, 1648-1731, Officer - Numsen, Michael, 1686-1757, Officer, Overkrigssekretær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvis Fader, Biskop Mads Jensen Medelfar (XI, 207), han var
opkaldt. 16 Aar gammel blev M. N. Soldat, ved Nationalrytteriets
Oprettelse 1670 Kornet ved dets sjællandske Regiment, 1675, da
Regimentet dubleredes, Lieutenant ved i. sjællandske. Under den
Skaanske Fejde steg han rask i Vejret: 1676 til Kapitajnlieutenant,
1677 til Ritmester og Generaladjudant, 1678 til Oberstlieutenant.
1685 forfremmedes han til Oberst og Chef for 2. sjællandske
Rytterregiment. Da man i Foraaret 1700 frygtede for et svensk Angreb
paa det nordlige Jylland, der var næsten helt blottet for Tropper,
blev N. med sit Regiment sendt til Vendsyssel. Nogle Maaneder
senere beordredes han til at gaa syd paa for, medens Hovedhæren
i Holsten stod over for en forenet svensk-lyneborgsk-hollandsk Hær,
at holde den gottorpske Besætning i Tønning i Skak. N. optraadte
her i Forening med Brigader Niels Krabbe (IX, 396), men viste
lige saa lidt som denne synderlig Energi eller Foretagsomhed. 1701
gik han som Brigader med Hjælpetropperne til Nederlandene, men
fik allerede i Begyndelsen af 1703 Tilladelse til at fratræde
Kommandoen og vende hjem, da han ikke længere kunde taale
Feltlivets Strabadser. Først 1710 traadte han atter ind i Statstjenesten
som Generalkrigskommissær og Deputeret i Generalkommissariatet
for begge Etater (efter Delingen 1712 alene for Landetaten); 1720
blev han efter General Scholten Præses i Kollegiet, men afgik fra
samme kort efter Tronskiftet 1730. Ved Siden af sin egentlige
Embedsvirksomhed blev N. meget benyttet til Kommissioner; den
vigtigste af disse angik Ryttergodsets Ordning. Han var allerede
1688 bleven adlet, 1717 blev han Ridder af Danebrog, 1711 fik han
Titel af Generalmajor, 1726 af Gehejmeraad. – N., der døde
17. April 1731, var gift med Marie f. Worm, Datter af den berømte
Læge Ole W. Hun havde forud været gift med Land- og
Krigskommissær Peder Lassen til Brusgaard ved Randers, hvilken Gaard
hun medbragte sin 2. Mand, men som denne solgte. I Stedet
kjøbte han Fuglebjærggaard og siden Sal tø paa Sjælland. Han
ombyggede og udvidede Karrebæk Kirke.

H. W. Harbou.


Numsen, Michael,
1686-1757, Officer, Overkrigssekretær, Søn
af den foregaaende, født 28. Marts 1686. 1701, altsaa kun 15 Aar
gammel, blev han Kornet ved Faderens Rytterregiment (2.
sjællandske) ved Hjælpetropperne i Holland, 1703 Lieutenant, 1706
Kapitajn ved Württemberg-Oels’ Dragonregiment, 1712 Ritmester
ved Livgarden til Hest, 1717 virkelig Major og karakt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free