Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nørnissom, Jens Sørensen, 1609- , Boghandler og Folkeskribent - Nørregaard, Jens, f. 1838, Højskoleforstander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omtaler Forfatteren som en Mand, der «meget beflitter sig paa
med adskillige gode Bøger at være sit Fædreland til Gavn og
bedste». Blandt N.s andre Skrifter kan nævnes: en ny Udgave
af Ærkebiskop Jens Grands Historie (1635 og 1650 forøget med
«Catalogus paa de Biskoppers Navne udi Roskilde»), «En liden
Vandtavle om Urters Vand» (1641), «Aandelig Husspejl» (1643),
«Om den ædle og dyrebare Guds Gave, Fred» (1647), «Klagelig
Advarsel over Had og Avind, item Krig og Gjerrighed» (1647),
«Dødens og Dommens aandelige Spejl» (1653), «Liden Tidsfordriv
af aandelige og verdslige Ordsprog» (1657). Ogsaa som
Salmedigter har N. gjort sig bekjendt.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd II, 128.
Rørdam, Hist. Saml. og Studier I, 269 ff.
Brandt og Helveg, Den danske Psalmedigtn. I.
H. F. Rørdam.
Nørregaard, Jens, f. 1838, Højskoleforstander,
er Søn af Fuldmægtig i Skiftekommissionen, Kancellisekretær Frederik
Christian N. og Cæcilie Cathrine f. Satterup. Født i Kjøbenhavn 13.
Nov. 1838 blev han Student fra Borgerdydskolen paa Christianshavn
1856 og theologisk Kandidat 1861, underviste i Frk. Zahles
Skole og Blaagaard Seminarium og fik Accessit for Besvarelsen
af Universitetets Prisopgave i Theologi 1862. Gjennem en
Forening af unge Theologer, der bl. a. talte C. Baagø, L. Schrøder
og E. Trier som Medlemmer, blev han vunden for «den kirkelige
Retning», og hans Deltagelse som frivillig i Krigen 1864 – der
fremkaldte Skildringen af «Tre Hovedpersoner og Hovedbegivenheder
1864» (1884) – vakte Sans hos ham for Folkets nationale
Oprejsning, hvorfor han 1866 i Forening med Cand. theol. C.
Baagø for egne Midler oprettede en Folkehøjskole i Testrup ved
Aarhus som Modvægt mod L. Bjørnbaks (II, 366) Skole i Viby.
N. har været en af de mest fremtrædende Ordførere for de
grundtvigske Tanker paa Kirkens og Skolens Omraade, ikke mindst for
Ønsket om en af Staten oprettet Folkehøjskole i Sorø, baade i
Lejlighedsskrifter («Christi Ære og Menighedens Tarv», 1877; «Svar
fra den grundtvigske Højskole i Testrup», 1878; «Sorø og Viborg»,
1881) og som søgt Foredragsholder ved Folke-, Kirke- og
Skolemøder, hvor hans tændende Varme og slagfærdige Veltalenhed i
en sjælden Grad have formaaet at fængsle Tilhørerne, og i givne
Tilfælde er han ikke veget tilbage for at kritisere sin Retnings
Ensidigheder. For at vinde Forstaaelse blandt den studerende
Ungdom af det, som Højskoledannelsen tilsigter, tog han 1886 den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
