- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
378

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oe-, s. under Ø - Offesen, Oluf, 1494-1575, Skolemand, Prælat - Oftedahl, Laurentius Andreas, 1781-1843, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Offesen, Oluf, 1494-1575, Skolemand, Prælat,
var født i Aahus i Skaane og er maaske den Oluf Skaaning, der 1541
forekommer som «Skolemester i Kjøbenhavn og Vicarius ved St.
Andreas’ Alter i vor Frue Kirke». Stillingen som Rektor ved
Kjøbenhavns Skole synes O. O. at have indtaget i det mindste
siden 1530. Han var en vellærd Mand, der formodentlig havde
studeret udenlands. Som Magister nævnes han 1539, da
Universitetet tilstod ham 20 Daler i Løn, fordi «han længe og trolig
havde tjent i Skolen». Efter at Theologen Niels Hemmingsen var
kommen hjem «fra sin kjære Lærers, Melanchthons, Værksted», var
O. O. en af de Mænd, med hvem han (o. 1543) havde daglig
Omgang, der dog blev afbrudt ved, at O. O. 1544 blev Rektor ved
Domskolen i Roskilde. Som saadan aflagdes han med et Kanonikat
ved Domkirken, og 1557 valgtes han til Kantor i Kapitlet,
et af Prælaturerne i samme, der navnlig medførte et Opsyn med
Kirkesangen. Som Prælat og Kannik henlevede han siden sin Tid
i Roskilde, indtil han 14. Okt. 1575 døde i meget høj Alder. Nogle
Aar tidligere (1571) havde N. Hemmingsen tilegnet ham sit Skrift
«Demonstratio indubitatæ veritatis de Domino Jesu» og paa en
meget venlig Maade mindet om deres fordums Samliv. – O. O.,
der var ugift, gav ved sin Død en Sum til fattige Børn i vor Frue
Skole i Kjøbenhavn; men da han ikke havde faaet Bestemmelsen
derom indført i sit Testament, opstod der forskjellige
Vanskeligheder, der, som det synes, først jævnedes ved
Universitetets Kjendelse i Sagen.

Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I. II. IV.

H. F. Rørdam.


Oftedahl, Laurentius Andreas, 1781-1843, Præst,
er født i Kjøbenhavn 19. Maj 1781 af Forældrene Lars Larsen O., der
døde som Kapitajn og Arsenalforvalter i Christianssand (f. 1750
d. 15. Sept. 1827), og Ellen Andersdatter f. Evetoft (f. 1758 d. 27. Juli
1843), flyttede med Forældrene til Nyborg og kom her i Latinskolen
1790, saa til Christianssand, fra hvis Skole han deponerede 1796.
Efter at have taget Examen artium, philos. et philol. blev han 1797,
16 Aar gammel, ansat som Hører ved Christianssands Skole. I
denne Stilling tog han 1801 sin theologiske Examen og blev ved
Skolereformen 1805 ansat som Adjunkt. 1809 blev han Sognepræst
til Rennesø, fik her et Ry som Taler og blev sendt som 1.
Repræsentant for Stavanger Amt til Rigsforsamlingen 1814. Her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free