Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ólafsson, Eggert, 1726-68, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betragtes dette Værk som Grundvold for al senere Islandsforskning.
Man fik her for første Gang en paa fuld Sagkundskab hvilende,
udførlig Oversigt over Landet med dets Beboere og Næringsveje
samt en med stor Interesse for Naturen forfattet Beskrivelse af Dyr,
Planter og Mineralier.
E. Ó. og Bjarne Pálsson, som under Islandsopholdet i Regelen
havde tilbragt Vinteren hos Landfoged Skule Magnusson paa Vidø
(XI, 65), gave sig efter Tilbagekomsten til Kjøbenhavn i Færd med
at bearbejde deres indsamlede Materiale, men faa Aar efter
forflyttedes Bjarne Pálsson til Island, og ogsaa E. O. foretrak (som
det synes af Helbredshensyn) at vende tilbage til Fødeøen, hvor
han tog Ophold hos sin Svoger Præsten Bjørn Halldórsson i
Saudlauksdal (VI, 512). Klager over, at Værket trak i Langdrag, førte
ham til Kjøbenhavn, hvor han 1764-66 tilendebragte den
foreløbige Udarbejdelse. Regeringen viste sin Tilfredshed med hans
Virksomhd ved 1767 at udnævne ham til Vicelagmand paa Island.
S. A. ægtede han sit Søskendebarn Ingibjørg Gudmundsdatter.
Efter at det nygifte Par havde tilbragt den første Vinter i
Saudlauksdal, brød E. Ó. op med Hustru og samtlige Ejendele for at
bosætte sig længere syd paa, i Snefjældsnæs Syssel, hvor han havde
ladet opføre en Bolig; men da han vilde sætte over den store
Bredefjord 30. Maj 1768, begravede en pludselig opkommen Storm
Fartøjet i Bølgerne, saa at intet Spor af de forulykkede senere
saas. Dette Dødsfald var en Landesorg for Island, hvor E. O. ved
sin Personlighed, sin Forfattervirksomhed og sin
Fædrelandskjærlighed berettigede til store Forventninger.
Drivfjederen i E. Ó.s hele Virksomhed var en brændende
Kjærlighed til Island, som i smaat og stort lagde sig for Dagen.
Han var en stor Beundrer af Fortiden, og skjønt stærkt paavirket
af sin Samtid og med aabent Blik for de mange Fordomme, der
vare at bekæmpe paa Island, nærede han dog Uvilje mod de nye
Moder, som han frygtede for at hans Modstandere skulde indføre
til Islands Skade, hvorfor han ogsaa i Kjøbenhavn blev Fører for
det saakaldte Bondesønneparti blandt de islandske Studenter og
stillede sig i Modsætning til den af den senere Biskop H. Finsen
ledede Oplysningsbevægelse. Selv kæmpede han for gammel Sæd
og Skik, for Benyttelsen af Islands egne Hjælpekilder, hvad Spise,
Drikke og Klædedragt angik. Sit Bryllup lod han fejre paa
middelalderlig Vis, og selv bar han en hjemmevævet Dragt.
E. Ó. vilde gjennem sin Digtning – over hvilken den 1832
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
