- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
389

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ólafsson, Jón, f. 1850, Politiker, Digter - Ólafsson, Magnús, 1573-1636, Oldforsker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skæbne har fremkaldt. Han var en Ven og Beundrer af Digteren
Kr. Jónsson (VIII, 550), hvis Digte og Biografi han har udgivet.

En ældre Halvbroder af J. Ó. er Páll Ó., af hvem kun
spredte Digte ere trykte, men som er en i folkelige Kredse
særdeles yndet Forfatter. Han, der aldrig har nydt højere
Undervisning og som Landbruger driver Gaarden Hallfreðarstaðir i
Norder-Mula Syssel, har en medfødt poetisk Begavelse med stort
Herredømme over Formen. Hans livsglade Natur med Sans for Spøg
og Livets lyse Sider skaffer sig Udtryk i flydende Vers, som gaa
fra Mand til Mand. Han er født paa Dvergasteinn 8. Marts 1827
(Moderens Navn er Thórun Einarsdatter), er foruden «Bonde»
Klostergodsadministrator og har beklædt forskjellige Tillidshverv.

Sunnanfari II, 49 f.; IV, 17 f.
Dagskrá (1896) I, Nr. 12. 22 f.
Nord. Månedsskr. 1879, I, 122 ff.
Sml. J. C. Poestion, Isländ. Dichter der Neuzeit S. 472 ff.

Kr. Kaalund.


Ólafsson, Magnús, 1573-1636, Oldforsker, fødtes paa
Gaarden Hofsá i Øfjord Syssel i det nordlige Island. Faderen, en
fattig Bonde, Ólafur Helgason, var død før Sønnens Fødsel, og
Moderen maatte for sig og det spæde Barn gribe til Tiggerstaven.
En Vinterdag blev hun funden ihjelfrossen paa aaben Mark, men
Barnet blev optaget i Huset hos Klosterholderen paa Munkatværaa
Benedikt Halldórsson, der blev ham i Faders Sted. Efter at have
gjennemgaaet Skolen paa Holar studerede M. Ó. ved Kjøbenhavns
Universitet. 1591 blev han Præst til Vellir i Øfjord Syssel, 1622
forflyttedes han til det øst for Øfjorden liggende Kald Laufás, som
han indehavde til sin Død, 22. Juli 1636. Under Rektorens
Fraværelse styrede han 1621 Latinskolen paa Holar. Han var gift
med Agnes Eiríksdatter. Til M. Ó.s Navn – eller rettere Navnet
paa hans Embedsbolig – er den saakaldte «Laufás-Edda» knyttet.
Dette er en af ham foretagen Omredaktion af Snorra Edda, der
blev meget bekjendt ved langt tidligere end nogen af dette Værks
ægte Oldtexter at blive offentliggjort, i det den tryktes i Resens
Edda 1665, ledsaget af en dansk og latinsk Oversættelse, hvilken
sidste væsentlig ogsaa skyldes M. Ó.; et enkelt i Originalen nu
tabt Fragment er kun gjennem denne kjendt. Med O. Worm stod
han i stadig Forbindelse, hvorom deres i Worms «Epistolæ»
bevarede Brevvexling vidner. Han udarbejdede for Worm en
oldnordisk Ordsamling (det ældste islandske Lexikon), som i omarbejdet
Skikkelse tryktes som «Specimen lexici runici» 1650, samt forskjellige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free