- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
411

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olsen, Axel, -1490- - Ólsen, Bjørn Magnússon, f. 1850, Filolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fastsatte Tid. Nogen varig Forsoning kom dog ikke herved i Stand.
A. O. var ikke den Mand, der agtede andres lovlige Ret, saaledes
som det ses af hans Adfærd over for en skaansk Bonde; og vel
træder han i den nærmeste Tid efter Forliget stærkt i Skygge for
Søsteren Magdalene i Fejden mod Hanseaterne, men i Begyndelsen
af 1493 sendte han Oldermændene i Bergen et nyt Fejdebrev, uden
at det dog vides, hvilke Følger dette Skridt har faaet. Ikke meget
længe efter maa han være død; hans Dødsdag kjendes ikke, men
falder i Tiden Juli 1493-Avg. 1495.

Medens Oluf Nielsens Virksomhed, i alt Fald i den senere,
bedst kjendte Del af hans Liv, aldeles overvejende tilhører Norge,
fremtræder Sønnen A. O. derimod langt mindre som Nordmand
end som dansk. I 1490erne synes han i længere Tid at have
haft Ophold i Baahus Len, men i øvrigt viser han sig i sin voxne
Alder især knyttet til Skaane. Her maa man nærmest søge hans
Moders Hjemstavn, her synes han selv at have fundet en Hustru
(af Slægten Gere), og her laa den Gaard, som han, efter al
Sandsynlighed gjennem dette Giftermaal, erhvervede i ethvert Fald en
Part i, nemlig Gunderlev, det nuværende Ruuthsbo i Herrestad
Herred.

Hanserecesse 2.Abth. VI, 240; 3.Abth. I-III.
Daae, Christiern I’s norske Hist. 1448-58 S. 128 f.
W. Christensen, Unionskongerne og Hansestæderne 1439-66 s. 92.

William Christensen.


Ólsen, Bjørn Magnússon, f. 1850, Filolog. Han fødtes
14. Juli 1850 paa Thingeyrar i Húnavatns Syssel i det nordlige
Island som Søn af Klostergodsadministrator R. M. Ó. og Ingunn
Jónsdatter. Han blev Student fra Reykjavik Skole 1869, men kunde
af Helbredshensyn først 1872 søge Kjøbenhavns Universitet, hvor
han 1877 tog filologisk-historisk Skoleembedsexamen. 1878 foretog
han med offentlig Understøttelse en Rejse til Italien og
Grækenland, ansattes 1879 som Lærer ved Reykjavik lærde Skole og
udnævntes 1895 til Rektor ved denne. O., som efter sine
Examensstudiers Afslutning væsentlig har dyrket nordisk Filologi, erhvervede
1883 den filosofiske Doktorgrad for en Afhandling: «Runerne i den
oldislandske Litteratur». I forskjellige Afhandlinger, særlig i
«Aarbøger for nord. Oldkynd.» og «Tímarit», har han med Dygtighed
behandlet vexlende Æmner inden for den oldnordiske Litteratur,
hvoraf kan fremhæves «Om Are frode» (1893) og en særdeles
fortjenstlig Undersøgelse om Sturlunga Sagas Tilblivelse og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free