- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
450

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orning, Morten Svendsen, -1574, til Eget - Orth, Albert Frederik Leopold, f. 1849, Pianist og Komponist - v. d. Osten, Adolph Sigfried Greve, 1726-97, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aarhus Stift, og senere benyttedes han til at foretage Udskrivning, men
mere aktivt har han ikke deltaget i Krigen, til Dels maaske paa
Grund af fremrykket Alder. Han beholdt dog Koldinghus efter
Dronningens Død 1571 og fik endog 1573 hertil føjet Skodborg Len,
men døde alt 1574, 15. Febr. Efter sin 1.
Hustrus Død (hun levede endnu 1559) ægtede han Enken efter
Poul Abildgaard til Vranderup, Kirsten Clausdatter Ulfeldt (d. 1589).
M. S. førte, saa vidt vides, ikke selv noget Slægtnavn, men synes
for øvrigt at have højnet sin Stilling ved et foregivet Slægtskab
med den ansete sjællandske Slægt Bølle, thi hans Datter kaldte sig
altid Maren Bølle. Begge Slægter førte omtrent samme Skjoldemærke.

Thiset.


Orth, Albert Frederik Leopold, f. 1849, Pianist og Komponist.
Han er født 6. Febr. 1849 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader,
Johan Heinrich O., var Viktualiehandler; Moderen, Sahra Sophy f.
Haines, var Englænderinde af Fødsel. Efter fra sin tidlige Barndom
at have lært Violinspil af Fr. Schram og fra sit 12. Aar tillige
Klaverspil af J. P. Carstensen, den senere Musikdirektør i Upsala,
gjennemgik han fra 1869 Musikkonservatoriet og debuterede 1876
med Held som Pianist paa en af ham given Koncert i Kasino,
hvor han udførte Beethovens 4. Klaverkoncert i G-Dur og Windings
Koncert i A-Moll. Senere optraadte han flere Gange, men hans
Tid optoges snart af en stor Lærervirksomhed, da han fra Jan.
1883 tillige fik Ansættelse som Klaverlærer ved Musikkonservatoriet.
De af ham udgivne Kompositioner, omtrent en Snes Hæfter i
Tallet, ere derfor, med Undtagelse af et enkelt Orkesterstykke,
«Før Turneringen», og nogle Sange, væsentlig Klaversager
beregnede paa Undervisningen; flere af disse, deriblandt Op. 8,
«Sonate uden Oktaver», have vundet Indgang ogsaa i Udlandet.
For sin tidligere Lærer i Konservatoriet N. W. Gade har han
besørget en Række gode 4hændige og 2hændige Klaverudtog af
dennes Kompositioner: Oktetten Op. 17, Orkestersuiterne Op. 55
og 61, Violinkoncerten Op. 56, «Psyche» (Op. 60), Festmusik ved
Universitetets Jubelfest 1879 osv. 3. Juni 1876 ægtede han Anna
Sophie Schram, Datter af hans ovennævnte Lærer, Kapelmusikus
Joh. Fred. Bernh. S.

Schytte, Musiklex.

S. A. E. Hagen.


v. d. Osten, Adolph Sigfried Greve, 1726-97, Statsmand,
var født 21. Okt. 1726 og Søn af nedennævnte Gehejmeraad Jac.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free