- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
459

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. d. Osten, Christian Georg, 1674-1735, Officer - v. d. Osten, Christian Günther, -1677, Hofembedsmand - Osten, Hans Hansen, 1617-72, Proviantskriver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tyskland over til Katholicismen og traadte i Kurfyrsten af Pfalz’
Tjeneste. Som pfalzisk Gehejmeraad døde han i Mannheim 1735. –
Han havde 25. Maj 1702 i Kjøbenhavn ægtet den 19aarige Anna
Dorothea Gjedde, Datter af Admiral Frederik Eiler G. (VI, 29).
De havde mange Børn, af hvilke en Datter, Anna Susanne, er
nævnt ovenfor, medens en anden ægtede den ogsaa fra sin
Virksomhed i Danmark bekjendte General Grev Saint-Germain;
Sønnerne bleve i Tyskland.

H. W. Harbou.


v. d. Osten, Christian Günther, –1677, Hofembedsmand,
Broder til ovenanførte Carl Henrik v. d. O., blev 1660 Hofjunker
hos Prins Georg, 1662 Kammerjunker og 1668 Hofmester hos samme,
hvem han s. A. ledsagede paa en Udenlandsrejse til Holland,
England, Frankrig og Italien, der varede til April 1670. 1671 fik han
det hvide Baand, og noget forinden var han bleven Overkæmmerér,
men han døde allerede 1677, i det han paa Christian V’s
Hjemrejse fra Rygen under en Storm 12. Okt. blæste over Bord. O.,
der ejede Godset Arenshagen i Meklenborg, var 28. April 1673 paa
Gottorp bleven gift med Kammerfrøken hos Hertuginden af
Holsten-Gottorp Auguste Marie Elisabeth Winterfeld (f. i Kiel 23. Marts 1653,
d. i Kjøbenhavn 13. Febr. 1674), Datter af holstensk Gehejmeraad
og Amtmand i Trittau Joh. Fred. W. til Quarnbek og Marutendorf.

C. E. A. Schøller.


Osten, Hans Hansen, 1617-72, Proviantskriver, var en
slesvigsk Bondesøn, født 25. Marts 1617 i Egnen om Løgumkloster.
Efter i nogle Aar at have tjent Kongen som Lakaj blev han 1645
Køkkenskriver paa Rosenborg og s. A. Foged der, men allerede
1647 mistede han denne Plads, efter eget Sigende paa Grund af
Vibeke Kruses «vrangelige Angivende». 1649, under den nye
Konge, blev han Rejse-Køkkenskriver og 1654 Proviantskriver paa
Proviantgaarden i Kjøbenhavn, hvormed han desuden fra 1661
forbandt Stillingerne som Dronningens Forvalter paa Laaland og
Falster og som en Slags Amtmand (Inspektør) over Aalholm, Halsted
Klosters og Nykjøbing Amter. 1659 blev han tillige Medlem af
Direktionen for Kvæsthuset. Han var en foretagsom Mand, var
f. Ex. baade Møller og Brygger, og tjente godt; under Hovedstadens
Belejring kunde han derfor forstrække Regeringen med Penge; til
Gjengjæld udlagdes der ham betydeligt Krongods, og som saa
mange af den unge Enevældes nye Mænd blev han derved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free