- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
462

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. d. Osten, Johan Vibe, 1708-1800, Officer - v. d. Osten, Peter Christoph, 1659-1730, Hofembedsmand - v. d. Osten, Wilhelm August, 1698-1764, Direktør for Finanserne og Oresunds Toldkammer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kjøbenhavn og 1785 fik Afsked med Generallieutenants Karakter. Han
døde 1796.

Anker, Norske Generalspersoner.

C. O. Munthe.

v. d. Osten, Peter Christoph, 1659—1730, Hofembedsmand,
var Søn af Otto Christoph v. d. O. af Linjen Wisbu og Eva
Erdmuth v. Zitzwitz og fødtes 13. Marts 1659 paa Woldenburg i
Bagpommern. Som sine yngre Brødre Jacob Frants (s. ovfr.) og
Otto Frederik traadte han i dansk Tjeneste, blev 1679 Fændrik i
Wedells Infanteriregiment, 1684 Sekondlieutenant ved Prins
Frederiks Regiment, stod derpaa ved Hæren i Norge og udnævntes 1682
til Generaladjudant-Lieutenant ved den norske Generalstab og 1685
til Generaladjudant. 1688 blev han Oberstlieutenant, og 1690
ansattes han. ved Marschalcks nationale Dragoneskadron. 1693 blev
han Oberst af Infanteriet, kom s. A. til Kjøbenhavn og foretog i
Efteraaret en Rejse til Holland for at ordne Prinsessen af
Trémouilles (Grev Anton af Aldenburgs Enkes) Sager. S. A. udnævntes
han til Hofkøgemester og opvartede som saadan ved Festlighederne
i Anledning af Kronprins Frederiks Formæling 1695. 1697 blev han
Hofmarskal og tog s. A. sin Afsked fra Militærtjenesten. Efter
A. L. Knuths Død i Begyndelsen af 1699 søgte han i Lighed med
denne at tiltage sig større Myndighed, men fik Paamindelse af
Kongen og Plessen om at holde sig inden for sine forrige Grænser.
I Avg. tog han sin Afsked og forlod Landet, hvorefter han s. A.
af Kongen af Preussen udnævntes til Gehejmeraad og 1715 til
Regeringspræsident i det ved Freden i Osnabruck til Fyrstendømme
ophøjede Højstift Minden. Han døde 18. April 1730 i Minden. —
O. ægtede 1691 i Kjøbenhavn Louise Benedicte v. Reichow (f. 10.
Okt. 1670 i Hannover, d. 5. Febr. 1755 i Bremen), Datter af
kur-hannoveransk Overhofmarskal v. R.

Louis Bobé.

v. d. Osten, Wilhelm August, 1698—1764, Direktør for
Finanserne og Øresunds Toldkammer, en Søn af ovennævnte
Hofmarskal Peter Christoph v. d. O., fødtes i Kjøbenhavn 7. Jan. 1698,
blev 1721 Kammerjunker hos Dronning Anna Sophie, udnævntes
1728 til Stiftsbefalingsmand i Bergen og Amtmand over Bergens
Amt, men afgik 1732 fra dette Embede med Pension. 1735
beskikkedes han, efter hvis Tilskyndelse Christiatk VI paabegyndte
Forarbejderne til Sorø Akademis Gjenoprettelse, til Amtmand over
Sorø Amt og Direktør for Sorø Kloster samt 1738 tillige til Direktør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free