Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ottesen, Rasmus, 1803-62, Lægprædikant og Politiker - Otto, -1334-, Prins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Væver Otto Adrian Sørensen (f. 1760 d. 1830) og Ane Margrethe
Knudsdatter (f. 1756 d. 1840). Han opvoxede i trange Kaar, tjente
1817-21 i Allerup Præstegaard og kom i sin næste Tjeneste i
Sommeren 1822 slemt til Skade (fik sit højre Knæ knust), hvorfor
han maatte tilbringe 3 Aar i Hjemmet. Under sin Sygdom blev
han stærkt greben af den religiøse Vækkelse og begyndte at tale
i de gudelige Forsamlinger i det nordlige Fyn (tiltaltes herfor 1824).
Efter et Ophold i Kjærteminde 1825-29 hos en Enke, der hørte
til samme Retning, fik han 1830 af Grev F. A. Holstein til
Holsteinborg en Gaard i Venslev i Fæste paa billige Vilkaar; kjøbte
1836 en Gaard i Hyllested og 1839 i dens Sted en anden i
Nabosognet Tingjellinge. Han var tillige med Rasmus Sørensen den
egentlige Leder for de gudelige Forsamlinger i Vestsjælland og tog
jævnlig Ordet i disse; blev 1840 tiltalt, men frifunden, for en
Erklæring, som han udgav imod Biskop Mynsters Udkast til en
Alterbog, og ligeledes for en Indsamling til bedste for Gammellutheranerne
i Schlesien. Træt af de gjentagne Forbud mod hans Optræden
flyttede O. 1841 til Fredericia, hvor han kjøbte et Avlsbrug. Han
var 1842-54 Borgerrepræsentant og udmærkede sig 1849 under
Byens Belejring ved sin Omsorg for Soldaterne (fik til Løn en
Sølvpokal af 11. Bataillons Officerer). 1847 valgtes han til Suppleant
i Stænderforsamlingen, men søgte 1848 forgjæves Valg til den
grundlovgivende Rigsforsamling. Derimod var han 1850-54 med en
kort Afbrydelse Folketingsmand, tog varmt og veltalende til Orde
for Trosfrihed samt for Fæstevæsenets Afløsning og sluttede sig
1852 ivrig til Ministeriets Helstatspolitik. I Febr. 1854 blev han
Opsynsmand ved Esrom Kanal og døde 15. Okt. 1862. – O. var
3 Gange gift: 1. (1830) med Kirsten Andersdatter (f. 1803 d. 1832),
2. (1835) mecl Christiane Sybille f. Hvalsøe (f. 1807 d. 1836), en
Datter af hans første Husbond, Sognepræst Christian Iver H. (f. 1763
d. 1836), og 3. med Marie Nielsdatter (f. 1817 d. 1892).
Erslew, Forf. Lex.
Barfod, Rigsdagskal.
Emil Elberling.
Otto, –1334–, Prins, var næstældste Søn af Christoffer II
i hans Ægteskab med Euphemia af Pommern. Han nævnes allerede
i Faderens første Kongetid sammen med sine Brødre Erik og
Valdemar og fulgte ligesom disse Christoffer i Landflygtighed 1326. I Juli
1329 vare Fader og Sønner samlede i Kiel; kort efter kom de
tilbage til Danmark, hvor Christoffer atter blev anerkjendt som Konge.
I det ulykkelige Slag ved Danevirke (29. Nov. 1331) faldt O. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
