Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paludan, Peder, 1755-99, Præst - Paludan, Rasmus, 1702-59, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Enke døde i Kjøbenhavn 1833. — Man maa lade P., at han var
en saare flittig asketisk Skribent. Men naar han som Anledning
til sin Prædikensamling 1793 nævner sin Lyst til at fremme
Læsningen af religiøse Skrifter i Husene paa en Tid, da Kirkegangen
saa stærkt aftog, og han derfor ikke længer kunde «talende og
offentlig» gavne mange ved sine Foredrag, lyder dette lovlig naivt.
Til de begavede og taktfulde Homileter kan P. ikke henregnes,
selv om Pastor Fallesen i sin Nekrolog over ham giver ham den
Ros: «I mine Tanker har ingen mere nærmet sig Bastholm i
aandelig Veltalenhed end han.» — Hans ældste Søn, Kommandør
i Flaaden Jens Jacob P. (d. 1856), har efterladt nogle livfulde
Barndoms- og Ungdomserindringer, trykte i Frederiksborg Skoles
Program 1874; men disse give ikke noget hyggeligt Indblik i Forældrenes
Familieliv.
Nyerup, Lit. Lex.
Bloch Suhr, Vor Frelsers Kirke S. 65 f.
A. Jantzen.
Paludan, Rasmus, 1702—59, Biskop, født i Christiania (døbt
1. April 1702), Søn af Frederik Rasmussen og Anne Jacobsdatter.
Han deponerede fra Christiania Skole 1720, blev 1730 Tolvpræst
her og var den sidste, som blev ordineret af B. Deichman. Her
fra blev han 1740 kaldet til Sognepræst i Stege og Provst over
Møen, hvor han satte sig et sørgeligt Minde ved at skille Kaldet
ved Præstegaard, Kapellangaard, Degnegaard og endnu 4 andre
Huse. 1743 blev han Stiftsprovst i Christiania, 1749 Konsistorialraad
og 3. Dec. 1751 Biskop i Christianssand, hvor han døde
8. Jan. 1759. Han har intet efterladt uden sine Hyrdebreve, af
hvilke hans kirkelige Karakter ikke let kan bestemmes, uden for
saa vidt han anbefaler Speners Katekismusforklaring til Studium for
Skolelærerne. Hyrdebrevene modsige heller ikke Peder Herslebs
stærke Ytring om ham, at han var «en god, ærlig Mand, men
overmaade ulærd». Han var en flittig Visitator, men om der
ogsaa havde været noget for ham at udrette, og han dertil havde
været skikket, maa det bemærkes, at Tiden var meget ugunstig,
da Stiftets Menigheder vare nedsunkne i den dybeste Fattigdom.
Han var gift: 1. (30. Juli 1732) med Margrethe f. Garmann (d. i Stege
28. Febr. 1742), Datter af Major Peter G.; 2. (24. Marts 1743) med
Johanne f. Fischer (d. 31. Okt. 1754), Enke efter Stiftsprovst Niels
Barfod (I, 528); 3. (10. Okt. 1755) med Anna Margrethe f. Pohlmann,
Enke efter Major Hans Prip. En talrig Efterslægt lever efter ham.
Faye, Christianssands Stifts Bispe- og Stiftshist. S. 361 ff.
D. Thrap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
