Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panum, Peter Ludvig, 1820-85, Læge, Fysiolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
unægtelig meget nær knyttet til Tyskland, ligesom største Delen af
hans videnskabelige Arbejder udkom paa Tysk. Denne Omstændighed
voldte ham ogsaa særlige Vanskeligheder, da han efter
Eschrichts Død i 1864 ansattes som Professor i Fysiologi ved
Kjøbenhavns Universitet. P. stillede som Betingelse for sin Overtagelse
af Embedet at faa et for m aalstj enligt Laboratorium indrettet,
saaledes som det fandtes ved de tyske Universiteter, og denne
Fordring mødte, navnlig under den ved Krigen ophidsede antityske
Stemning, en sej og haardnakket Modstand endog fra indflydelsesrig
Side i selve det lægevidenskabelige Fakultet (A. Buntzen). Men P.
var ikke den, der lod sig bøje af Modstand, navnlig naar det gjaldt
hans Videnskabs Livsbetingelser, og 1867 stod det nye Laboratorium
færdigt, saa at han kunde forlade Universitetskjælderen, hvor han
foreløbig havde maattet indrette sig Arbejdslokaler. Hans
Laboratorium fik hurtig en særlig stor Betydning, i det ikke blot den
nye, strængt naturvidenskabelige, til Kemi og Fysik støttede Æra i
Fysiologien derved inavgureredes ved Kjøbenhavns Universitet, og
hans egne og hans nærmeste Disciples betydningsfulde Undersøgelser
her fore toges, men det var foreløbig det eneste Sted i Kjøbenhavn,
hvor experimentelle lægevidenskabelige Arbejder kunde udføres, og
det blev derfor i Aarenes Løb benyttet af mange, baade ældre og
yngre, som saa tillige kunde nyde godt af hans overlegne Indsigt
og altid lige redebonne Vejledning.
Den Antipathi mod ham, der havde ladet sig mærke fra enkelte
Sider i den første Tid efter hans Ansættelse, tabte sig dog
snart. Han mødte en voxende Anerkjendelse i sin Universitetsstilling
(1877 valgtes han til Universitetets Rektor), og han aftvang
alle Højagtelse og Sympathi ved sin Ihærdighed, Utrættelighed og sin
Velvilje i Forholdet til de medicinske Disciple. Han havde oven
i Kjøbet i sit Naturel bevaret meget af Studenten, stillede sig
aldrig fornem lige over for Disciplene, men kunde ganske
kammeratlig tage Del i deres Sammenkomster og virke oplivende ved sit
ejendommelige, lidt naive Lune. Noget hemmende i hans
Undervisning virkede en ikke ringe Ubehjælpsomhed og Uklarhed i
Foredragsformen, navnlig i Begyndelsen yderligere forøget ved
Germanismer, der uvilkaarlig indsnege sig, men saa havde han til
Gjengjæld som Forfatter Formen ganske i sin Magt, og han bødede
da paa heldig Maade paa sine Mangler ved allerede 1865 at
paabegynde Udgivelsen af en Haandbog til Brug ved Undervisningen,
hvilken førte den beskedne Titel «Erindringsord til Forelæsninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
