Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Paulsen, Johan Peter Frederik, 1780-1843, Kammerherre - Paulsen, Julius, f. 1860, Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Eskadronschef, fik 1827 Oberstlieutenants Karakter og udnævntes
1830 til virkelig Oberstlieutenant. Derefter traadte P. ud af den
aktive Tjeneste. Prins Christian Frederiks, den senere Kong
Christian VIII’s, fraskilte Gemalinde, Prinsesse Charlotte Frederikke,
der levede i et Slags Internat i Horsens, fik 1830 Frederik VI’s
Tilladelse til at tage Ophold i Rom. P. ansattes nu hos Prinsessen
som Kavallér og fungerede i denne Egenskab hos hende indtil
hendes Død 1840. Dette Aar forfremmedes han til Oberst å la
suite og udnævntes til Kammerherre. P. tog 1842 sin Afsked fra
Hæren og tilbragte derefter Resten af sit Liv paa Gaarden
Lillerup ved Horsens, hvilken han havde kjøbt 1825. Han døde
6. Juni 1843 i Kjøbenhavn. 26. Dec. 1832 havde han i Laibach
ægtet Elise Sophie Charlotte Thorvaldsen, Billedhuggerens Datter
(døbt 13. Marts 1813). Hun indgik et nyt Ægteskab og døde
17. Sept. 1870 i Albano.
Elvius og Hiort-Lorenzen, Patriciske Slægter I.
A. Thorsøe.
Paulsen, Julius, f. 1860, Maler. Han er født 22. Okt. 1860
i Odense; Forældrene vare Kjøbmand Knud Christian P. og Betzy
Christiane f. Petersen. Allerede medens han var Discipel i Odense
Kathedralskole, modtog han nogen Tegneundervisning af sin Moder;
efter sin Konfirmation blev han sat i Malerlære, blev Elev af sin
Fødebys tekniske Skole og malede paa egen Haand Studier efter
Naturen samt mindre Billeder, af hvilke sidste han fik et,
Brystbillede af en lille Pige, antaget til Udstillingen paa Charlottenborg
i Foraaret 1879, samme Aar, som han blev Elev af Kunstakademiet.
Dette gjennemgik han i Løbet af 3 Aar; inden han forlod det,
var han allerede kjendt som en ualmindelig lovende ung Maler.
I 1881 havde saaledes et af hans første Landskabsbilleder vakt
Opmærksomhed, Aaret efter kom bl. a. «En gul Rose i et Glas»,
der med rette betegnedes som et af Udstillingens yndefuldeste og
ejendommeligste Blomstermalerier, og i 1882 «Cai», et genreagtigt
Drengeportræt, udmærket ved kjærlig Opfattelse og ualmindelig
Form dygtighed; endnu større Anerkjendelse end disse Arbejder
vandt dog i 1883 det legemsstore Portræt, P. havde malet efter
sin gamle Fader. I de følgende Aar udfoldede P., der i 1888 og
1895 var paa længere Udenlandsrejser med Understøttelse fra
Akademiet, en meget omfattende Virksomhed og vandt snart
Anerkjendelse som en af de allerbetydeligste danske Mestre. Den
Neuhausenske Præmie havde han faaet for Faderens Portræt; i 1887
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>