Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulsen, Paul Detlev Christian, 1798-1854, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaldelse til Dorpat som Germanist og nordisk retskyndig uden at
lade sig friste af den høje Løn, som tilbødes ham. Hans
Forelæsninger i Kiel vare godt besøgte, og han var midt i en betydelig
videnskabelig Virksomhed, ikke mindst for at bibringe Udlandet
bedre Kjendskab til og sandere Forestillinger om de offentlige
Forhold i Danmark, da Uwe Lornsens berygtede Skrift 1830 kastede
ham ind paa nye Baner. P. blev hurtig klar over, at Lornsens
Endemaal var Slesvigs voldelige Løsrivelse fra Danmark, og gav
sig strax i Færd med at modarbejde ham. I de sidste Dage af
1831 udgav han «Ueber Volksthümlichkeit u. Staatsrecht des
Herzogthums Schleswig», hvori Slesvigs sproglige og nationale Forhold
for første Gang i den politiske Strid gjordes til Gjenstand for en
historisk-kritisk Fremstilling. Navnlig forlangte P. med Bestemthed
Gjennemførelsen af Reskriptet af 19. Jan. 1811 om det danske
Sprogs Indførelse i Kirken, Skolen, Retsplejen og alle offentlige
Anliggender over alt, hvor det taltes i Slesvig. Da P. Aaret efter
var i Kjøbenhavn, gjorde han efter Kancellipræsident Otto Moltkes
Opfordring et Forslag til Sprogsagens Ordning, men Kansler Spies
forpurrede Sagens Fremme, og der skete intet. Den Virkning
havde P.s Optræden dog, at talrige Sprogpetitioner 1836 indkom
til Stænderne. Imod de 1835 udkomne Skrifter «Für Holstein,
nicht gegen Dänemark» og «Für Holstein, gegen Danemark» skrev
P. 1836 «Für Danemark u. für Holstein», hvori han fremhævede
Lyssiderne ved Holstens Forbindelse med Danmark, men navnlig
hævdede Betydningen af Stænderhyldingen i Slesvig 1721 og af
Augustenborgernes samtidige Arvehylding «secundum tenorem legis
regiæ», et den Gang ubekjendt Aktstykke, som P. havde opdaget
i Gehejmearkivet. Da Hertugen af Augustenborg 1837 tog til
Gjenmæle derimod i «Die Erbfolge im Schleswig-Holstein», vilde P.,
imod Frederik VI’s Ønske, men efter Prins Christians Opfordring,
give Gjensvar, og han gjorde ogsaa et Udkast til en systematisk
Fremstilling af Arvefølgeretten til Slesvig, som tilstilledes Prinsen,
men det kom des værre ikke til den endelige Udarbejdelse.
Heldigvis var P. friere stillet ved sine Undersøgelser om
Sproget i Slesvig. Allerede 1832 havde han i «Bidrag til Sprogets
Historie paa den jyske Halvø, fornemmelig i den søndre Del»
forsøgt at klare de ejendommelige Sprogfænomener ved de forskjellige
Stammers Sammenstød og Sammensmeltning paa den jyske Halvø
og fremhævet, at der ingen Sproggrænse gaves mellem Sønder- og
Nørrejylland, hvilket han 1837 yderligere udviklede i «Det danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
