- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
608

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peder, -1134, Biskop i Roskilde - Peder, -o. 1280, Biskop af Odense - Peder, -o. 1300, Biskop i Viborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

endog skal have sat igjennem, at Præster i hans Stift fremtidig
kun kunde søges og dømmes ved gejstlig Ret. I den Borgerkrig,
som fulgte paa Mordet i Haraldsted Skov, havde P. helst med
andre Bisper sluttet sig til Kong Niels, men Frygten for Kong Erik
bandt ham en Tid til denne, og det var maaske først, da Erik
efter Nederlaget ved Værebro (o. 1133) flygtede ud af Landet, at
P. aabenlyst tog Parti for Niels. Paa hans Side deltog han da i
Slaget ved Fodevig og faldt der (1134). Den gamle Roskildekrønnike
roser ham som en lærd Mand, som den mest veltalende
og den, der havde mest Karakter blandt de dalevende Bisper, men
føjer dog til, at han mere søgte sit eget og, hvad Kejserens var,
end hvad Guds var.

Suhm, Hist. af Danm. V, 256 o. fl. St.
A. D.Jørgensen, Den nord. Kirkes Grundlæggelse S. 892 f.

C. Weeke.

Peder, —o. 1280, Biskop af Odense. P. var en Cisterciensermunk
af fransk Byrd, der i 1252 blev valgt til Biskop i Odense,
men trængtes til Side af Kong Abel, der i hans Sted fik den tyske
Franciskanermunk Regner indsat i Stiftet. Først da Regner døde
1266, kunde P. gjøre sine Krav gjældende; han blev nu indviet i
Lybek, vistnok af Ærkebiskop Jacob Erlandsen, hvem Paven havde
tilladt at ordinere Lydbiskopper ogsaa i sin Landflygtighed, ikke,
som man har sagt, af Kardinal Guido. Det hedder dog, at han
aldrig kom til sit Stift, og sikkert er det, at han, i det mindste
saa længe Ærkebispestriden varede, levede udenlands; han var i
1269 i Clairvaux, 1272 i Italien, og senere i s. A. overværede han
Cisterciensernes Generalkapitel i Citeaux. Hans Dødsaar vides ikke
med Sikkerhed; hans Eftermand i Stiftet tiltraadte først 1282.

Kirkehist. Saml. 4. R. III, 9 ff.; V, 609 ff.

Kr. Erslev.

Peder, —o. 1300, Biskop i Viborg. Da Bispestolen i Viborg
blev ledig 1267 efter Biskop Niels (ovfr. S. 205), nægtede Jacob
Erlandsen at anerkjende den Kannik Asger, som Kapitlet havde
valgt, og udnævnte i Stedet P., en Franciskanermunk, til Biskop.
Herom førtes i Rom en Retsstrid, der varede gjennem mange Aar,
men P. kom i Besiddelse af Stiftet og lod endog den sidste af
sine Modkandidater kaste i Fængsel. Han deltog i de talrige
Rigsforsamlinger, der fandt Sted i Erik Glippings sidste urolige Aar
(1282—85). Endelig fik dog Paven Bugt med hans haardnakkede
Modstand, og 18. Dec. 1286 kunde Honorius IV tilskrive Kapitlet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free