Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pedersen, Jacob, -1660-, kongelig Kammertjener - Pedersen, Jens, -1434, Kongens Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spændt Forhold til Dronningen, netop nu havde vundet Sejer, og
Sophie Amalie ikke formaaede at redde ham.
Endnu havde han dog ikke opgivet Spillet. Det var hos
Dronningens Brødre i Brunsvig, at han havde søgt Tilflugt, og i
Foraaret 1665 søgte han at komme tilbage til Hoffet. Men Gabel
bevarede Overhaanden. Han gik derpaa til Holland, blev de
brunsvigske Hertugers Kommissær i Haag og sikrede sig der nogle
Aar efter en tryg Tilværelse ved Giftermaal med en Hollænderinde
af formuende Slægt, Catherine de Bicker, Datter af Sergent-Major
Jacob de B. og Enke efter Kongens Kammersekretær og Frederik
Ahlefeldts Yndling Christian Ditlev Testmann, der var død i Febr.
1667. Han fik et Kanonikat i Utrecht, erhvervede Landejendomme
og optraadte som Adelsmand, i det han benyttede sig af Slægten
v. Diddens Vaaben, hvilken Slægt den Gang almindelig gik under
Navnet Petersen, ja han blev endog tysk Rigsfriherre. Men hans
Fjender i Kjøbenhavn havde ikke glemt ham. I Maj 1669 stævnedes
han til at møde i Kjøbenhavn for at svare til sin Flugt og
Bortebliven uden Tilladelse, og der blev truffet Forholdsregler til at
arrestere ham, naar han kom. Han blev naturligvis borte, men i
Nov. 1669 dømte Hofretten ham til at have forbrudt sin Formue
og Gods. Kort efter indtraadte imidlertid Tronskiftet og, i April
1670, Gabels Fald, medens Frederik Ahlefeldt kom tilbage til
Kjøbenhavn. Følgen blev, at der udstedtes Paabud om at tilbagegive
ham hans Ejendomme, og hans Sag udslettedes i Hofrettens
Protokol. Dog hindrede hans Uvenner, at han kom tilbage, og han
forblev i Holland. Senere stod han i Forbindelse med Griffenfeld,
men især med Æventyreren Gabriel Milan (XI, 337), vedblivende
ogsaa med Enkedronningen. Han levede endnu 1682.
Becker, Saml. t. Frederik III’s Hist. I, 208. II, 41 f. 63. 449.
Personal-hist. Tidsskr. 3. R. II, 106 ff.
A. D. Jørgensen, Peder Schumacher Griffenfeld I, 155—466.
J. A. Fridericia.
Pedersen, Jens, —1434, Kongens Kansler, har sikkert været
af adelig Byrd, eftersom hans Søster var gift med en Væbner; men
om hans Herkomst vides i øvrigt intet. Han blev Kannik i
Roskilde og var det maaske allerede 1416; hans Navn er imidlertid
saa almindeligt, at man er stærkt udsat for at sammenblande ham
med andre Bærere af det, og ganske særlig gjælder dette om hans
Stilling i Roskilde Kapitel, hvor han ikke altid kan holdes adskilt
fra den ovfr. (VIII, 455) nævnte J. P. (Jernskjæg), der paa samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
