- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
636

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pedersen, Peder, f. 1822, Politiker - Pedersen, Peter, 1806-61, Astronom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sigerslev-Græse Kommunes Sogneraad, ind i Folketinget som Repræsentant
for Frederikssundskredsen i 1861 og føjede i Aarene 1864-66 hertil
Mandatet som Medlem af Rigsraadets Folketing. P. var valgt som
maadeholden Venstremand og var iblandt de Medlemmer af Venstre,
der i Oktoberforenings-Perioden samvirkede med Godsejerne og
forberedte den reviderede Grundlovs Gjennemførelse. Ved Valgene
i Juni 1866 var han imidlertid blandt dem, der bukkede under, og
først nogle Maaneder senere sendte Hillerødkredsen ham til
Folketinget, hvor han sad, indtil han i 1873 frivillig afgav sin Valgkreds
til Lars Dinesen. P. søgte og opnaaede derimod Valg i den stadig
omtvistede Frederikssundskreds. Denne repræsenterede han indtil
1876, da han ikke søgte Gjenvalg. I 1878 valgtes han derimod
ind i Landstinget, hvor han beholdt Sæde indtil 1898.

Under Forfatningsstriden tog P. Afstand fra Venstres Krav paa
Folketingets Overherredømme, hørte en Tid til Folketingets
Mellemparti og fulgte i Kampens Løb dettes fleste Medlemmer ind i Højre,
til hvis betydeligste Støtter i Frederiksborg Amt han i en Aarrække
har hørt. I Folketinget tog han virksom Del i Rigsdagsgjerningen
og bidrog bl. a. væsentlig til Frederikssundsbanens Gjennemførelse
under adskillig Modstand. I Landstinget indtog han en mere
tilbagetrukken Holdning. Fra 1895 var han Medlem af Rigsretten.
Hans politiske Optræden har været præget af et ædrueligt, praktisk
Syn og af personlig Tilforladelighed. – P., der i 1843 ægtede
Gaardejer af Sigerslevvester Jens Andersens Datter Birthe, har
1843-83 ejet en Gaard i Sigerslevvester og siden 1877 været
Landvæsenskommissær.

M. P. Friis.


Pedersen, Peter, 1806-61, Astronom. P., Søn af Koffardikapitajn
Peder Kromoes P. (d. 1849) og Anne Cathrine f. Skade,
fødtes i Kjøbenhavn 27. Nov. 1806, dimitteredes 1823 fra
Kjøbenhavns Borgerdydskole og tog i 1828 theologisk Embedsexamen.
1829 blev han Assistent og 1832 Observator ved Observatoriet i
Kjøbenhavn, og 1835 tog han Magistergraden med en Afhandling
«De longitudine speculæ Havniensis». Efter i 1839-40 at have
foretaget en videnskabelig Udenlandsrejse blev han 1841 Medlem
af Komiteen til Bedømmelse af Livrenteselskaber og 1842 Medlem
af Direktionen for Livrente- og Forsørgelsesanstalten samt
Livsforsikringsanstalten. S. A. optoges han i Videnskabernes Selskab,
blev 1843 Medlem af sammes meteorologiske Komité, 1844 Bestyrer
af dets magnetiske Observatorium og 1851 dets Kasserer. 1846

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free