Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pelt, Abraham, 1695-1783 Legatstifter - Penninck, Cort (Conrad), -1555, Høvedsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christianshavn, og Dorothea Kellinghusen. P. fødtes 11. Febr. 1695 og
traadte tidlig ind i samme Virksomhed som Faderen, der døde
1715. Efter Kjøbenhavns Ildebrand 1728 ombyggede han Moderens
store Gaard paa Gammeltorv og oprettede her et Sukkerraffinaderi.
Han ægtede 18. Nov. 1743 Maria Elisabeth Mushardt (f. i Christiania
13. Marts 1725, d. 1. Febr. 1760), en Datter af Generalmajor C. E. M.
(XI, 550) og Maria Elisabeth f. Maul. P. var en meget velstaaende
Mand og fra 1759-74 som Bankkommissær en af Kurantbankens
Ledere. Efter hans eneste Søns tidlige Død (1770) oprettede han
den Peltske Plejestiftelse i Larslejstræde. Han døde 14. April 1783.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. IV, 24.
G. L. Grove.
Penninck, Cort (Conrad), –1555, Høvedsmand, var vistnok
af nedersachsisk Herkomst, men der vides ellers ikke noget om
ham, førend vi træffe ham som Høvedsmand for en Afdeling
Landsknægte paa Christian II’s Tog til Sverige 1520. Han fik i Dec.
s. A. en Befaling paa Stockholms Slot under Diderik Slagheck og
blev vistnok her lige til Slottets Overgivelse 1523, hvorefter han
synes at have begivet sig til Christian II; i alt Fald nævnes han
i den følgende Tid stadig blandt de Høvedsmænd, denne brugte
ved sine forskjellige Troppehvervinger i Udlandet. Han nød stort
Ry som en erfaren Krigsmand, og da Christian II i 1531 begav
sig paa Toget til Norge, fik han Overkommandoen over Kongens
Tropper. Hans Krigserfaring formaaede dog ikke at afvende
Nederlaget, og efter Afslutningen af den Overenskomst, der førte Kongen
i Fangenskabet, drog han tilbage til Tyskland. Han opgav nu
Christian II’s Sag og traadte, da Grevens Fejde udbrød,i
Christian III’s Tjeneste som Oberst. Han deltog i Slaget paa
Øxnebjærg 11. Juni 1535 og gik kort efter med Hæren til Kjøbenhavn,
hvor han blev indtil Byens Overgivelse. Efter Krigen vedblev han
at staa i dansk Tjeneste, og det er vistnok som Høvedsmand ved
det danske Hjælpekorps, der under Reinwald v. Heidersdorfs
Overkommando tjente paa fransk Side mod Kejser Carl V, at vi træffe
ham 1542 i den geldernske Marskal Martin v. Rossems Hær. Kort
efter traadte han dog ud af dansk Tjeneste og bosatte sig i
Hamborg efter et kort Ophold 1544 i Celle, hvorfra Kejseren havde
tvunget Hertugen til at udvise ham. 1545 traadte han i engelsk
Tjeneste og blev slaaet til Ridder af den engelske Konge, men
vendte allerede s. A. tilbage til Hamborg og blev Oberst for Byens
Tropper. 1546 tjente han i det schmalkaldiske Forbunds Hær som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
