- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
31

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersen, Georg Peter, 1771-1846, Præst - Petersen, Gottfried, 1733-1812, Vicekansler - Petersen, Hans Gyde, f. 1863, Billedhugger - Petersen, Hans Mathias, 1819-80, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dog ikke til noget. Han var 2 Gange gift. Hans 2. Hustru, A. G. A.
f. Meyer, døde 1866.

Neuer Nekrolog der Deutschen 24. Jahrg. (1846) II, 736 f.
Lübker u. Schröder, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

A. Jantzen.


Petersen, Gottfried, 1733-1812, Vicekansler, var Søn af
Borgmester Jacob P. i Slesvig og fødtes 24. Juni 1733. Han
studerede ved Universiteterne i Helmstedt og Gøttingen og vendte
1755 tilbage til sin Fødeby, hvor han paatog sig at føre Sager for
Retterne. 1762 blev han Bysekretær og 2. Borgmester i Slesvig.
1777 udnævntes han til voterende Raad ved Overretten paa Gottorp
med Karakter af virkelig Kancelliraad. Ved denne Lejlighed giver
det tyske Kancelli ham Vidnesbyrd som en Embedsmand med
ypperlig Duelighed og grundige Kundskaber i Jura, stor
Retskaffenhed og Hjærtensgodhed. 1778 blev han Justitsraad, fik 1787
forlænget Tilladelsen til at beholde sit Borgmesterembede, udnævntes
1790 til Etatsraad og 1799 til Konferensraad. 1809 blev han
Vicekansler ved Overretten, 1811 Kommandør af Danebrog. P. døde
12. Maj 1812 i Slesvig. Landgreven af Hessen betegner ham som
en højt fortjent og værdig Embedsmand. P. var gift med Cathrine
Christiane f. Piper, Datter af Etatsraad Anton Frederik P. og Ide
Birgitte f. Voltelen.

Louis Bobé.


Petersen, Hans Gyde, f. 1863, Billedhugger. G. P. er født
7. Nov. 1863 i Vester Aast ved Vejle og Søn af Landmand Jens
Christian P. og Maren f. Gydesen. Fra 1882-88 gjennemgik han
Kunstakademiet, hvorefter han flere Gange var udenlands med
offentlig Understøttelse, i 1895 med det Anckerske Legat. Hans
betydeligste Arbejde er den store Gruppe «Gud kaldte» (Adam og
Eva), der, efter i 1896 at være bleven lønnet med den Eibeschützske
Præmie, blev kjøbt til Nationalgalleriet. P. ægtede 1893 Ingeborg
Kirstine Balling, Datter af Lærer Jens Christian B. og Laura Julie
f. Semler.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Sigurd Müller.


Petersen, Hans Mathias, 1819-80, Politiker, født 31. Maj
1819 i Holse ved Bogense, Søn af Bolsmand Peter Mathiasen
(f. 1783 d. 1860). Han blev 1845 Medejer og 1860 Eneejer af
Faderens Ejendom; var 1854 Medstifter af den fynske Brandforsikring
for Tyendeklassen og Formand indtil sin Død, desuden siden 1858
Næstformand i Repræsentantskabet for en anden Brandforsikring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free