- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
88

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pflueg, Christian Carl, 1728-1809, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Saint-Germain. Denne havde, da P. 1762 kom hjem, faaet Kommandoen
over den danske, i Holsten mobiliserede Hær. Han ansatte strax
P. som 2. Ingeniørofficer ved Felthæren og vedblev at interessere
sig for ham, ogsaa efter som Præses i Generalkrigsdirektoratet at
være traadt i Spidsen for Hærstyrelsen. P. kom saaledes efter
Tegninger af Jardin (VIII, 389) til at lede Opførelsen af Sølvgadens
Kaserne, 1765-71, samtidig med at det var overdraget ham at
iværksætte en Omordning af Invalidevæsenet. Saint-Germain følte
sig nemlig forarget over den elendige Maade, hvorpaa man paa
«Krigshospitalets Ladegaard» sørgede for gamle, udtjente Soldater
og deres efterladte, og ønskede denne Anstalt reformeret i mere
human Aand. For fuldstændig at kunne hellige sig denne Opgave
traadte P. 1765 ud af Ingeniørkorpset. I den Gaard i Store
Kongensgade, hvor siden Opfostringshuset blev anbragt, fik han indrettet
nye og gode Lokaler for den nævnte og et Par mindre Anstalter
af lignende Natur. Disse forenedes til en Stiftelse, der skulde
have heddet «Frederiks Plejehus», men, da den 1769 var færdig,
blev kaldt «Christians Plejehus», og hvis Direktør P., der 1768 fik
Majors Karakter, var i en Del Aar, ikke altid under lette Forhold.
Meget mod sit Ønske maatte han 1775-76 lade Plejehuset foretage
en ny Flytning, til Sølvgadens Kaserne. Flytningen, der var lige
uheldig for begge de 2 Etablissementer, P. selv havde skabt, synes
at være foregaaet under ret forstyrrede Forhold, og den Ulyst,
hvormed P. gik til Værket, har vel heller ikke virket heldig. Paa
Grund af Mangler i Penge- og Inventarieregnskabet fik han 1782
Afsked uden Pension.

Efter Opfordring fra Kommercekollegiet overtog P. nu en
Tøjfabrik i Lyngby, men den bragte ham kun Tab og maatte 1784
nedlægges. Efter Regeringsforandringen s. A. blev der tilstaaet ham
en Pension paa 800 Rdl., hvad der tillige var at betragte som en
Æresoprejsning. Han havde efter sit eget Udsagn «søgt at
erhverve sig saa vel Litteraturindsigt som andre i Økonomien og
Landhusholdningsvæsenet indløbende Kundskaber og end ydermere
beflittet sig paa ikke at være fremmed i Theologi, Sprogkyndighed
og belles-lettres». I flere af disse Retninger optraadte han ogsaa
som Forfatter, men uden videre Held, hvorimod han har givet
Meddelelser af Interesse om sit eget Levned og om Saint-Germains
Virken i Danmark. P., der døde 16. Maj 1809 i Kjøbenhavn i
en Svigersøns Hus, var i Juni 1764 bleven gift med sit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free