Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Philip, Hertug af Gottorp, 1570-90 - Philip Ernst, Hertug af Slesvig-Holsten-Glücksborg, 1673-1729 - Philip Ludvig, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg, 1620-89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valg, endte med hendes og hans Nederlag, i det de maatte finde
sig i, at Landdagen 19. Sept. 1588 valgte ham til Hertug og
modtog Løfte om Privilegiernes Overholdelse. I den nærmest følgende
Tid fulgte en Uenighed med den danske Regering om Svabsted
Amt, men allerede 18. Okt. 1590 døde P., vistnok af Brystsvaghed
forbundet med Udsvævelser; han begravedes i Slesvig Domkirke.
Lackmann, Einl. z. Schlesw.-Holst. Hist. II, 13 ff.
Waitz, Schlesw-Hol-steins Gesch. II, 415 ff.
Danmarks Riges Hist. IV, 16 ff.
J. A. Fridericia.
Philip Ernst, Hertug af Slesvig-Holsten-Glücksborg, 1673-1729,
Sønnesøn af ovennævnte Hertug Philip (d. 1663) og Søn af Hertug
Christian (III, 529). Han fødtes 5. Maj 1673, modtog under Ledelse
af Johan Hieronymus v. Petkum en omhyggelig Opdragelse, fik 1686
af den danske Konge tildelt en Pension af 1000 Rdl., der 1689
forhøjedes til det dobbelte og endnu udbetaltes 1693. Han studerede
1689 i Genf og Turin og blev ved Operahusets Brand paa
Amalienborg 19. April s. A. frelst ud af Flammerne af sin Hofmester
Limburg, der selv fandt Døden. I Sommeren 1692 tog han Del i
Felttoget i Flandern og var med i Slaget ved Steenkerke.
Hjemvendt i Slutningen af Aaret udnævntes han til Kapitajn i Prins
Christians Regiment, tog Aaret efter Del i Belejringen af
Ratzeburg, blev 1694 Major, 1695 Oberstlieutenant og var atter i
Flandern, indtil han efter Freden i Rijswick vendte hjem. 1698-1700
var han Oberst ved fynske Regiment til Fods og oprettede
sidstnævnte Aar et Dragonregiment, som dog kort efter blev forenet
med Livregiment Dragoner, da det ikke konvenerede Hertugen at
gaa med til Sachsen. Ved Faderens Død 1698 arvede han Glücksborg,
blev 1716 blaa Ridder og rejste 1729 efter sin Fætter Johan
Ernst Ferdinands Død som nærmeste Agnat Krav paa Hertugdømmet
Pløen, men afvistes med sin Fordring. Hertugen døde
12. Nov. s. A. Han var 3 Gange gift: 1. (15. Febr. 1699) med
Prinsesse Christine af Sachsen-Eisenberg (f. 4. Marts 1679 d. 24. Maj
1722); 2. (2. Sept. 1722) med Catharine Christine f. Ahlefeldt (døbt
13. Nov. 1687 d. 8. Maj 1726), Datter af Landraad Ditlev Sivert A.
til Brodau, Enke efter polsk Generalmajor Johnstone; 3. (17. Okt.
1726) med Prinsesse Marie Charlotte af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
(f. 5. Sept. 1697 d. 30. April 1760).
Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. X, 345.
Louis Bobé.
Philip Ludvig, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg, 1620-89,
yngste Søn af Hertug Alexander (I, 177), fødtes 27. Okt. 1620. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>