Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Philipsen, Theodor Esbern, f. 1840, Dyrmaler - Phister, Joachim Ludvig, 1807-96, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sluttet sig til den frie Udstilling. Ph., som mere udmærkede sig
ved et godt Øje saa vel for Dyrenes Bevægelser som for malerisk
Virkning end ved en fast sluttet Formgivning, syntes en Tid lang
at svigte sit Talent og var løs og vilkaarlig i Gjengivelsen, indtil
han, dog gjennem en noget porcellænsagtig Behandling, har vundet
frem til en lysere og solrigere Farvevirkning, medens han har søgt
at uddanne sin Formgivning ved plastiske Forsøg i Gjengivelsen af
Dyr. Blandt hans Arbejder fra hans «frie» Periode kan fremhæves
«Alleen ved Vognserup» (1894) i uroligt Efteraarsvejr, i Modsætning
til Skovgaards Sommerbillede, og fra Udstillingen 1898 «Udskibning
af Kreaturer», et stort Billede med mange godt karakteriserede Dyr.
Weilbach, Nyt Konstnerlex.
Ph. Weilbach.
Phister, Joachim Ludvig, 1807-96, Skuespiller. Ph.s
Forældre, Førstelærer ved Nicolai Kirkeskole, senere Klokker ved
Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn, Ludvig Harboe Ph. (f. 1779 i
Gjerslev Præstegaard paa Sjælland, d. 1869) og Christine Marie f.
Zartmann (f. 14. Juni 1777 d. 1865), sade i temmelig smaa Kaar,
da Ludvig Ph. som deres 4. Barn fødtes 23. Maj 1807. Faderen,
der var dygtig i sin Lærergjerning og afholdt af sine Omgangsvenner,
havde den Grundsætning ikke at tage nogen Bestemmelse
for sine Sønners Fremtid, før de selv havde vist Anlæg eller ytret
Tilbøjelighed i en bestemt Retning, men da at støtte dem af al
sin Evne. Derfor modsatte han sig trods sin Hustrus Opfordringer
heller ikke Sønnen Ludvigs Theaterlyst, da denne fremtraadte i
Forbindelse med udprægede Anlæg for Menneskekopiering, men fik
Drengen, der i nogle Aar havde nydt Undervisning i Efterslægtselskabets
Skole, antaget som Danseelev ved det kongl. Theater
(27. Maj 1817). Den livlige og opvakte Dreng fik snart en Del
Smaaroller, dels i Balletten, dels i Skuespillet, og ved sin kjække
Udførelse af en saadan, Bondedrengen i Thaarups «Høstgildet»,
vakte han saa megen Opmærksomhed, at han, der kjededes ved
Danseundervisningen, snart efter ved Lindgreens Indflydelse gjorde
Springet fra Danseelev til dramatisk Elev, og skjønt han endnu i
nogen Tid maatte gjøre Tjeneste i Balletten, var hans Overgang
til Skuespillet en afgjort Sag.
Lindgreen vaagede over Ph.s første Skridt paa Skuespillerbanen,
han indprentede ham Korrekthed, Smagfuldhed og Naturlighed i
Fremstillingen, og han indpodede sin unge Lærling en brændende
Kjærlighed til Holberg og en troende, næsten religiøs Ærefrygt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
