- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
136

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - du Plat, Christian Friederich Claude (Glode), 1770-1841, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den hannoveranske Artilleriskole, hvor han studerede under Scharnhorst.
Paa Generallieutenant Dürings (IV, 380) Opfordring indtraadte
han 1789 sammen med sin ældre Broder Johan Heinrich Christian
(f. 1769, d. 1852 som Generalmajor) i den danske Hær og blev strax
udnævnt til Sekondlieutenant i Artilleriet; 3 Aar senere blev han
Lærer ved Artillerikadetinstituttet, du P. tog sig med Iver af sin
Gjerning, holdt jævnlig Foredrag for de yngre Officerer, forfattede
«Katekismer» til Brug ved Mandskabets Uddannelse og viste sig i
det hele i Besiddelse af saa fremragende pædagogiske Evner, at han
1799 udnævntes til Forstander for det danske militære Institut; 1810
blev han tillige Kommandør for Landkadetkorpset, som han ledede
i 21 Aar; fra Instituttet afgik han 1814, da dette blev nedlagt.
Kronprins Frederik havde tidlig lagt Mærke til du P., der hurtig
havde sluttet sig til sit nye Fædreland og med Lethed tilegnet sig
dets Sprog. Han tog ham 1801 til Adjudant, fik ham Aaret efter
udnævnt til Kapitajn, benyttede ham 1805 i Holsten som
Generalkvartermester-Lieutenant og sendte ham 1806 til Tyskland
for at indhente Efterretninger om Krigsbegivenhederne der. Ved
Generalstabens Oprettelse 1808 blev du P. Major og Overkvartermester
og ansat hos Prinsen af Pontecorvo, da denne med sit franske
Hjælpekorps gik over Sydgrænsen. I Begyndelsen af det følgende Aar
sendtes han som Spion til Skaane i Anledning af den
«intenderede» Overgang, under hvilken han skulde fungere som
Stabschef hos Prins Frederik af Hessen. Angrebet paa Sverige blev
opgivet, og du P. sendtes til Norge for at holde Øje med Prins
Christian August, paa hvem Kongen ikke mere stolede. 2 Aar
senere blev han igjen sat til at udspionere Augustenborgerne, i det
han sendtes til Rensborg med det odiøse Hverv at opsnappe og
undersøge den hertugelige Korrespondance. 1812 blev han
Oberstlieutenant og fik Ansættelse ved Kystbevogtningen paa Sjælland.
Om Efteraaret kaldtes han tilbage til Kjøbenhavn og fik ikke tiere
nogen Kommando ved den aktive Hær. 1817 blev han Oberst og
Kammerherre, 1826 Kommandør af Danebrog; 1831 fratraadte han
Kommandoen over Landkadetkorpset, blev sat à la suite i Armeen
og ansat som Kommandant i Citadellet; 1838 fik han Generalmajors
Karakter. Han døde 28. Avg. 1841. du P. ægtede 1795 Christine
Schiøtt (f. 1777 d. 31. Marts 1842), Datter af Kasserer ved den
almindelige Enkekasse, Kammerraad Frederik S. og Dorothea f.
Mandix.

Medd. fra Krigsark. I-V.
Erslew, Forf. Lex.

A. Tuxen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free