Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Plessen, Carl Adolf, 1678-1758, Statsmand og Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
P.s nøje Forhold til Prinsen udvidedes til snart ogsaa at
omfatte dennes Søster Sophie Hedevig, især efter at Søskendeparret
havde taget Bolig paa Vemmetofte (1721). P. var uden
Sammenligning den vigtigste Mand ved det lille Hof, der førtes her. I
hvilken Grad det var Venskab og ikke Tanke om Pengeløn, der
bragte ham til at styre Prinsens Hof, viser det, at han fra Aaret
1723 aldrig krævede Gage og derimod i den Grad ved rentefri
Laan hjalp Prinsen, naar han var i Forlegenhed, at han ved hans
Død havde 74000 Rdl. til gode hos ham. Prinsens Død 1729
gjorde for øvrigt ingen Forandring i P.s Stilling, da han vedblev
at indtage sin gamle Plads hos Prinsesse Sophie Hedevig, hvis
Yndlingsopholdssted Vemmetofte stedse var. Og som P. i det hele
hjalp Prinsessen med Raad og Daad, saaledes var han hende særlig
til Gavn ved Udarbejdelsen af Fundatsen for Vemmetofte Kloster,
der traadte i Kraft efter hendes Død 1735. Ja, P. gjorde mere.
Det var ham i den Grad en Hjærtesag at gjennemføre Prinsessens
Tanker, at han, der indtil sin Død var den ene af Klosterets 2
Kuratorer, under dettes vanskelige pekuniære Stilling ydede en
Række Pengetilskud af sin egen Lomme for at holde det oppe.
Paa alle Punkter føltes hans faste Haand og hans varme Deltagelse
i, hvad der vedrørte Klosteret, lige fra dets vigtigste
Velfærdsspørgsmaal ned til saadanne Træk, som at han bestemte en vis
aarlig Sum til at bestride Gudstjenesten paa Klosteret med, at han
forsynede alle dets Skoler med Exemplarer af «Kristendommens
Hovedartikler», og at han i sit Testamente udsatte 1000 Rdl. til
Uddeling blandt de fattige paa dets Godser. Det er ikke for
meget sagt, at det ganske særlig skyldtes ham, at denne store
Stiftelse kom i Gang og efterhaanden fik kraftig Væxt. Prinsesse
Sophie Hedevig viste da ogsaa, hvor meget hun skjønnede paa
ham, da hun ved sin Død testamentarisk vilde overdrage ham «et
Sølvtaffel og en Sølvbuffet» og tillige fastsatte, at han skulde eje
den saakaldte «Have» (d. v. s. Blaagaard) uden for Kjøbenhavns
Nørreport. P. vilde helst sige nej hertil, men Christian VI nødte
ham dog til at tage imod «Haven». Saa nært som Forholdet var
mellem den ugifte Prinsesse og P., der var Pebersvend, kunde det
ikke være andet, end at Folkesnakken fik travlt med dem, og
man vidste da ogsaa at fortælle, at de vare hemmelig gifte, et
Rygte, der dog savner dybere Grund.
Naar Prins Carl og Søsteren 1721 havde taget Bo paa Vemmetofte,
havde det hængt sammen med deres Forbitrelse over, at
Dansk biogr. Lex. XIII. Marts 1899. IO
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
