Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Plessen, Louise, 1725-99, Overhofmesterinde - v. Plessen, Otto Baron, 1816-97, Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Dronning Sophie Magdalene havde skjænket hendes Fader;
senere blev hun endog udvist af Danmark og tog Ophold i Celle,
hvor hun døde 13. Sept. 1799. 1755 havde hun stillet sig i Spidsen
for Oprettelsen af en Anstalt for fattige Pigebørns Opdragelse paa
Christianshavn. Planen lykkedes, men Anstalten holdt sig ikke
længe.
Hist. Tidsskr. 3. R. IV; 4. R. II.
G. L. Wad.
v. Plessen, Otto Baron, 1816—97, Diplomat, var 3. Søn af
Gehejmekonferensraad Mogens Joachim v. P. (f. 1782 d. 1853), siden
1830 Greve Scheel-P., og Margrethe Vilhelmine f. Hedemann (f. 1788
d. 1854), og fødtes 3. April 1816 paa Sierhagen. Efter at have
fuldendt sine Studier i Kiel ansattes han 1841 ved Gesandtskabet i
Petersborg og udnævntes til Legationssekretær sammesteds 1843.
Da hans Chef, Grev O. Rantzau, tog Afsked af Misfornøjelse med
det aabne Brev af 8. Juli 1846, viste Regeringen sin Tillid til den
unge Sekretær ved at betro ham at fungere som Chargé d’affaires
ved det vigtige russiske Hof. I denne Stilling traf Begivenhederne
i 1848 ham. Hans Loyalitet var sikker nok, og ingen kunde
stærkere end han fordømme Oprøret. Men, som han skrev til
Udenrigsministeren, «der er naturlige Baand, som man ikke kan
frigjøre sig for», og han bad derfor om, at der ikke maatte blive
ham noget paalagt, som «var direkte rettet mod det Land, hvori
han var født». I øvrigt stillede han alle sine Kræfter til Kongens
Raadighed «med hele den Loyalitet og ubegrænsede Troskab, i
hvilken han var opdragen». Det er bekjendt, at det skyldtes
Kejserens energiske Forestillinger, at Fjenden rømmede Jylland i
Sommeren 1849, uden hans virksomme Understøttelse var Freden 2. Juli
1850 næppe kommen i Stand, og ved hans Bistand sikredes Prins
Christians Valg til Tronfølger i det samlede Monarki. I alt dette
havde P. sin væsentlige Del, og det var ikke altid let for ham at
forsone Kejseren med Forhold og Personer her hjemme, saa meget
mere som hans egne, stærkt konservative Anskuelser ikke altid
sympathiserede med vor demokratiske Forfatningsudvikling. Hvad
der lettede ham hans vanskelige Hverv, var, at han efterhaanden
havde vundet en ganske exceptionel Stilling i Petersborg, efter at
han i Juni 1849 var bleven udnævnt til Gesandt. Hos Kejseren var
han højt anskreven, og til Grev Nesselrode havde han til enhver Tid
fri Adgang, og dette rent personlige Forhold blev endnu intimere,
da han 9. Maj 1853 ægtede Prinsesse Varvara Sergjevna Gagarine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
