Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prahm, Heinrich Christian Friedrich, 1803-30, Filolog - Pram, Christen Henriksen, 1756-1821, Digter og socialøkonomisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«De grammaticæ universalis fundamento ae ratione». Hans Lyst
stod til Universitetsvirksomhed, og man ventede sig en Del af
ham; men for at kunne støtte sin Moder og 6 yngre Søskende
maatte han gaa Skolevejen, og af de Arbejder, han havde
forberedt, saa kun nogle Smaating Lyset. 1828 ansattes han som
Kollaborator ved Latinskolen i Meldorf, 1829 i samme Stilling i Flensborg.
Hans Helbred, der altid havde været svagt, fik ved Rejsen her til
midtvinters et Knæk, som han aldrig forvandt, og han døde
allerede 29. Sept. 1830. Han roses meget som dygtig Pædagog.
Schlesw.-Holst. Prov.-Berichte 1831, S. 211 ff.
Schröder u. Lübker, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Vilh. Thomsen.
Pram, Christen Henriksen, 1756—1821, Digter og
social-økonomisk Forfatter. P. er født 4. Sept. 1756 i Lesje Præstegjæld
i Gudbrandsdalen i Norge, hvor hans Fader, Henrik Frederik P.,
der var af dansk Æt, den Gang var personel Kapellan; hans Moder,
Olava Maria f. de Stockfleth, en Præstedatter fra Faaberg i
Gudbrandsdalen, var af norsk Slægt. 1765 blev Faderen forflyttet til
Slagslunde i Nordsjælland, og Sønnen blev, efter i nogen Tid at
have faaet Undervisning i Hjemmet, privat dimitteret til Examen
artium (1772). Han valgte Jura som Brødstudium, men det blev
ikke til noget med Examenslæsningen; der var saa meget, som
fængslede hans Interesse og spredte hans Kræfter. Han lagde sig
efter de økonomisk-kameralistiske Videnskaber, men syslede
samtidig med Græsk og de nyere Sprog samt deres Skjønlitteratur.
Disse Studier afspejle det dobbeltsidige i P.s Natur og Virksomhed;
hans Liv blev delt mellem den røde Ministeriumsbygning og
Parnas. Vi følge først hans Løbebane som Embedsmand.
Fra 1776—79 var P. Huslærer hos Etatsraad Bornemann, men
saa aabnede Embedsbanen sig for ham. Hans Fader stod i
Venskabsforhold til fremragende Mænd som Kofod Ancher, Luxdorph
og Suhm, hvorved Sønnen fik Adgang til Hovedstadens dannede
Kredse og bl. a. kom i Forbindelse med Grev E. Schimmelmann.
Denne indflydelsesrige Mand skaffede ham (1781) Plads som
Fuldmægtig i Økonomi- og Kommercekollegiet, hvor han 1786 blev
Arkivar, 1797 Kommitteret og 1812 Deputeret. I 1816, da dette
Kollegium forenedes med det vestindisk-guineiske Rente- og
Generaltoldkammer, fik han Afsked i Naade og med Ventepenge. I
Medfør af sin Embedsstilling besøgte han i 1798 og 1799 Bornholm
for at undersøge de derværende Kullejer; i 1804—6 gjorde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
