- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
274

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Preen (Prehn), Adam Ehrenreich, -1702, Officer - Prehn, Friedrich Christian, 1810-75, Appellationsretsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ritmester ved Baudissins Regiment, blev 1677 Major og s. A.
Oberstlieutenant ved 1. sjællandske Rytterregiment. Da Kommandanten i
Christiansstad C. H. v. d. Osten (XII, 457) havde ønsket at faa nogle
Rytterofficerer til Raadighed, lykkedes det P. i Febr. 1678 i Spidsen
for en lille Skare at hugge sig igjennem Cerneringen ind i
Fæstningen. Hans Forhold her maa have været mindre godt, thi endnu
s. A. blev han afskediget. 1679 fik han dog Obersts Karakter og
Pension, og ikke længe efter (1680) blev han udnævnt til Amtmand
over Ringsted Amt. Han traadte 1684 atter ind i Hæren, i det
han, der Aaret forud havde hvervet en Eskadron, udnævntes til
Chef for 5. jyske Rytterregiment, og i denne Stilling blev han
Resten af sit Liv. Han var med ved Ratzeburg 1693, i Holsten
1700, hvor han viste sig som en rask Partigænger, og gik 1701
med Hjælpetropperne til Flandern, i det han samtidig udnævntes til
Brigader. Han døde 29. Maj 1702. – P. var 3 Gange gift: 1. med
Anna Marie v. Knustorf af Huset Gamelien i Meklenborg (d. 1678);
2. med Anna Sophie v. Løschebrand (d. 1693), Hofjomfru hos
Dronning Sophie Amalie og Datter af hendes Hofmesterinde Fru Lucie
v. L., f. v. Steinwerder; 3. vistnok med Sophie Amalie Charisius
(d. 1704), Datter af Peder C. til Palstrup (III, 439).

Personalhist. Tidsskr. 4. R. II.

H. W. Harbou.


Prehn, Friedrich Christian, 1810-75, Appellationsretsraad,
Søn af nedfr. nævnte Regeringsraad Joh. Fried. P., var født 26.
Febr. 1810 i Kjøbenhavn, tog 1832 juridisk Examen i Kiel, blev
kort efter Volontær i tyske Kancelli, hvor han avancerede til
Kontorchef, og udnævntes 1845 til Syndikus i Altona. 1848 var
han Medlem af den slesvig-holstenske Stænderforsamling og kom
1850 med Reventlow-Farve og Heinzelmann til Kjøbenhavn for at
bede om Fred; men de maatte vende hjem med uforrettet Sag. I
Febr. 1851 indtraadte han i den holstenske Regering under
Reventlow-Criminil som Chef for Finansdepartementet og overtog 1852
atter Syndikatet i Altona, hvorfra han 1854 forfremmedes til
Medlem af den holsten-lauenborgske Appellationsret i Kiel, og efter at
den preussiske Regering 1867 havde omordnet Justitsvæsenet, blev
han første Medlem af Overappellationsretten i Kiel, i hvilket
Embede han forblev til sin Død, 29. Jan. 1875. Han havde 27. Juli
1845 ægtet Mathilde Kraus (f. 23. Maj 1822), Datter af
Konferensraad K.

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

H. R. Hiort-Lorenzen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free