- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
276

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prehn, Thomas, 1801 -74, Departementschef

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Deputeret i tyske Kancelli, 1817 2. Regeringsraad i Lauenborg og
2. Bisidder i den derværende Hofret, 1821 1. Regeringsraad og 1.
Bisidder samt Assessor i det lauenborgske Konsistorium og 1828
Konferensraad. P. roses i alle sine Stillinger som en særdeles
flittig, dygtig og paalidelig Embedsmand. I sine sidste Leveaar
var han noget svagelig, og i Avg. 1832 indgav han af Helbredshensyn
Begjæring om Afsked, men inden Sagen blev endelig ordnet,
døde han, 16. Jan. 1833. – P. var 2 Gange gift: 1. (4. Maj 1802)
med Henrica Ludovica f. Prætorius (f. 1781 d. 19. Juni 1820), Datter
af den bekjendte Handelsmand Jeppe P., 2. med Caroline f.
Thormoehlen (d. 13. Marts 1843, 53 Aar gammel).

L. Laursen.


Prehn, Thomas, 1801-74, Departementschef, Søn af
Godsejer Georg Heinrich P. til Høgelund ved Læk og Catharina
Dorothea f. Petersen, var født 2. Sept. 1801 paa Høgelund, gik i
Flensborg Skole, studerede Jura i Kiel, Berlin og Gøttingen og tog
1826 juridisk Examen i Slesvig. Aaret efter blev han Volontær i
Rentekammeret, 1829 Fuldmægtig, 1831 Kontorchef og udnævntes 1834
til Landkommissær for det østlige Holsten og Verkoppelungskommissær
for Lauenborg, 1835 til Medlem af Landmaaler-Examinationskommissionen
i Kiel, 1837 til Kammerraad, 1840 til Justitsraad, 1841
til Etatsraad, 1843 til Landkommissær for det vestlige Holsten. I
Malmøvaabenstilstanden 1848 var han designeret til Medlem af en
Fællesregering under Carl Moltke for Slesvig, Holsten og
Lauenborg, men nægtede at indtræde i den. 1851 var han Medlem af
Notabelforsamlingen i Flensborg og stillede her et selvstændigt
Forslag om en 3delt Helstat med fuldstændig Adskillelse af
Slesvig og Holsten, saaledes at Monarkiets Fællesskab skulde
repræsenteres af et Rigsraad, bestaaende af 7 delegerede fra Kongeriget
og 7 fra de 3 Hertugdømmer med en af Kongen valgt Formand,
og at de 2 Nationaliteters Ret fuldt ud sikredes i Slesvig derved,
at Landet deltes i et dansk, et tysk og et blandet Distrikt.
1852-54 var han Departementschef i det holsten-lauenborgske
Ministerium og 1857-58 Medlem af Rigsraadet, men mødte ikke 1858,
1860 udnævntes han til Konferensraad og døde ugift 17. Sept. 1874
i Pløen. I sit Testamente indsatte han Kong Christian IX til
Universalarving til bedste for de Embedsmænd, der havde lidt Tab
ved de sidste Aars Begivenheder i Hertugdømmerne.

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

H. R. Hiort-Lorenzen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free