- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
279

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preisler, Joachim Daniel, 1755-1809, Skuespiller - Preisler, Johan Georg, 1757-1831, Kobberstikker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ros af Datidens anseteste Kritikere og indeholder ogsaa ved Siden
af en Del Snakkesalighed fine og opmærksomme dramaturgiske
Iagttagelser, i hvilke han Gang efter Gang aabenbarer sit
Kunstideal: «Natur og sand Konversation».

P.s Ægteskab var alt andet end lykkeligt, og pludselig 16. April
1792, da han skulde spille om Aftenen, havde han forladt
Kjøbenhavn sammen med en smuk Begynderinde, Jfr. Fredelund, som
han i en Piece kort i Forvejen havde forsvaret mod Rahbeks Kritik;
Forholdet til hende opløstes hurtig: hun vendte tilbage til
Kjøbenhavn, men han flakkede i flere Aar om i Tyskland, hvor
han forsøgte sig som tysk Skuespiller, bl. a. i Neu-Strelitz, og her
fra gjorde han i April 1798 Anstrængelser for atter at komme til
Danmark som Skuespiller. Nogen Tid efter maa han være vendt
tilbage til Kjøbenhavn med sin 2. Hustru, Frederikke Wilhelmine
Caroline f. Reimann (d. 30. Okt. 1821 i Kjøbenhavn, 48 Aar gammel),
ansattes 1801 som Soufflør ved Theatret, men maatte paa Grund af
Øjensvaghed opgive denne Stilling allerede i Maj 1802. S. A.
udgav han et tysk Skuespil: «Die Invaliden od. der Triumph des
2. April», og snart efter 1. Del af en selvbiografisk Roman:
«Ferdinand Braun, der Gothe», hvis Fortsættelse (3 Bind) aldrig kom.
P. blev derefter engageret ved den theatergale Baron Wedel-Jarlsbergs
«Provinsialtheater» og deltog i dets Forestillinger i Odense
1804-5; da Selskabet i 1807 optraadte i Kjøbenhavn, førte P. en
yderst grov Polemik til dets Forsvar. 2. April 1809 døde P. «efter
en langvarig Svaghed» i Kjøbenhavn.

E. Brandes, Dansk Skuespilkunst S. 134 ff.
B. Smith, Til Belysning af lit. Personer og Forhold S. 185 ff.
Skuespillerforeningens Julebog 1893, S. 116 ff.

Arthur Aumont.


Preisler, Johan Georg, 1757-1831, Kobberstikker, Søn af
ndfr. nævnte Joh. Mart. P., blev født i Kjøbenhavn 7. Juli 1757,
lærte hos sin Fader og studerede ved Akademiet 1775-80. I dette
sidste Aar fik han den store Guldmedaille paa en «Christus og den
samaritanske Kvinde», hvad der gav Anledning til, at Asmus
Carstens, der havde faaet den lille Sølvmedaille, gjorde Revolte mod
Akademiet, opførte sig højst upassende mod dette og derfor blev
relegeret (III, 402). Det er nok muligt, at Carstens kan have haft nogen
Ret i at raabe paa Uretfærdighed og Nepotisme (fra Abildgaards,
maaske ogsaa fra den gamle J. M. Preislers Venners Side) i
Henseende til den af Akademiet trufne Afgjørelse af Medaillesagen;
naar Carstens lader P. være «en Slægtning» af Abildgaard, er dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free