- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
294

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prosch, Ferdinand Victor Alphons, 1820-85, Veterinær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Prosch, Ferdinand Victor Alphons, 1820-85, Veterinær,
fødtes i Kjøbenhavn 25. Nov. 1820. Hans Fader, Overkrigskommissær,
Kancellist Joh. Henr. Will. P. (d. 1843), var Lærer i Fransk,
hans Moder, Caroline Sophie f. Brément, var fransk af Fødsel. V. P.
blev 1837 Student fra Metropolitanskolen, tog 1843 medicinsk
Examen og var derefter 1843-46 Prosektor ved Universitetets
zootomiske Musæum, som den Gang bestyredes af Eschricht. 1847-48
foretog han som Skibslæge i Flaaden et Togt til Madeira, Guinea,
Venezuela og Vestindien; 1849 var han Overskibslæge paa Fregatten
«Havfruen». Efter Krigen praktiserede P. som Læge i Kjøbenhavn
og var samtidig Lærer i Naturhistorie, i hvilken Egenskab
han 1851 udgav en «Dyrerigets Natur historie», der i sin Tid var
meget anvendt som Skolebog. P. beskæftigede sig ligeledes flittig
med Studiet af Naturhistorie, komparativ Anatomi og Fysiologi.
Han var saaledes fortrinlig udrustet i videnskabelig Henseende,
og da der ved Professor Withs Konstitution som Landstutmester
1852 blev en Lærerpost i det hygiejniske Fag ledig ved Veterinærskolen,
deltog han – efter at være indtrængende opfordret dertil
af Formanden for det veterinære Sundhedsraad (Fenger) og efter
at have raadført sig med den for sin Interesse for Danmarks
Husdyrbrug saa bekjendte Generalkrigskommissær Neergaard – sejerrig
i en Konkurrence om denne Post. 1853 blev derpaa P. konstitueret
som Lektor i de hygiejniske Fag ved den kongl. Veterinærskole.
I Efteraaret 1853 foretog han saa sin første Udenlandsrejse
for at studere Husdyrbruget. Hans Hensigt var særlig at faa et
Indblik i den arabiske Hesteavl i Württemberg og den anglo-arabiske
i Neustadt a. d. Dosse samt at undersøge, om den arabiske
Race egnede sig til ved Krydsning med Landracen at fremkalde
nye Hesteformer; desuden var P. i Landene paa begge Sider af
Nordsøen for at lære de derværende Husdyrracer at kjende, inden
han tog fat paa Studiet af Danmarks Husdyrstand. 1858 udnævntes
P. til Lektor i Diætetik, Husdyrhold, Husdyravl og Beslaglære ved
den i Følge Lov af 8. Marts 1856 oprettede Veterinær- og
Landbohøjskole, og allerede i 1855 var han bleven ansat som Lærer
i Hestens Ydrelære, Pleje samt Beslaglære ved den militære
Ride- og Beslagskole. Fra 1879 fritoges P. fra at undervise i
Beslaglære paa Landbohøjskolen, og i 1883 opgav han paa Grund af
Svagelighed Lærerstillingen paa Ride- og Beslagskolen. I 1859 fik
P. Titel af Professor.

P. var i Aarenes Løb et meget aktivt Medlem af forskjellige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free